Maria! se, hvert Lindeblad
Har tabt sin friske Glands,
Og Stormen spiller op til Dands,
Og splitter Løvet ad.
Maria! se, det visne Løv
Har tabt sin søde Fred;
Det flagrer uden Maal og Med,
Og bliver Rusk og Støv.
Vi sade under Lindens Tag,
Og drak dens Blomsterduft,
Og Lærken kvad i skyfri Luft
Om vore Hjerters Slag.
Men Somrens Glæde vared kort;
Nu banker Hjertet mat,
Nu skal vi flagre mangen Nat,
Og dandse Mindet bort.