Paa Torvet i min Fødeby
Der hørtes et lysteligt Vaabengny:
Med Trommer og Piber og dragne Sværd
Drog over Pladsen den stolte Hær.
Hvor herligt det gik i sluttet Orden,
Det drønede fast som en dæmpet Torden,
De blinkende Vaaben lig blaalige Lyn
Slog blendende ned i det stærkeste Syn.
Der var en forskrækkelig Tummel i Staden:
Enhver vilde løbe og se paa Paraden.
Vi Smaadrenge vare med Lyst paafærde,
Vi sade i Klynger paa Trappe og Gjerde,
Af Kamplyst gløded vort unge Blod,
Vi trampede Takten med spæden Fod;
Vi stilled os siden i lange Rader,
Marscherede tappert i Byens Gader;
Vi plyndrede Søstrenes Dukkeskrin
Og gjorde Mundurer af Silke og Lin.
I Krigsraadet taltes med megen Vegt
Om Fiendens Stilling og skjulte Planer;
Paa Chefens Commando vi stormede kjækt
Med Skillings-Trompeter, Karduspapirs-Faner.
Vi drog vore Glavind af Fyrretræ,
Og huggede løs paa hvert levende Kræ;
Mod Katte og Hunde, mod Ænder og Gjæs
Gik hver en Bataille med stor Succes.
Omsider blev dog den Spektakel for broget;
Da kom der en Vægter og standsede Toget.
Vi arme Smaadrenge saa stivt paa hinanden;
Der stod han, den Strenge, med Skilt for Panden,
Med Morgenstjerne, og sort som Fanden!
Vi sagde, vi vare godt Folks Sønner;
Vi strakte Gevær under fromme Bønner.