En Lotos-Plante blomstrer over Vandet;
I Bølgers Leg den hæver sig og daler,
I Vindens Vift den sine Kinder svaler, —
Da hører den en Spotter-Røst fra Landet:
"O svage Blomst, Du skabtes ei til Andet
End til et Varsel for den tomme Praler:
Din Glands er endt, naar Vinden det befaler;
Snart er Du kvalt og ødelagt og strandet".
Men Lotos-Planten svarede den Kloge:
"Min Rod er skjult for dine Blikkes Taage;
Dens Liv er friskt, urokkeligt og roligt.
Men just fordi jeg fjerned mig fra Skoven,
Og just fordi jeg vugger mig paa Voven,
Mit Øie er med Stjernerne fortroligt."