Kong Byrge i Suerige lader tuende sine Brødre suelte ihiel vdi Fengsel
39
39
1.
Frue Ingeborg haffuer de Brødre Tre,
for Suerigis Krone deris Liff loede de.
For wsand Sag saa bleffue de Herrer vndliffuet.
2.
De brødre Tre,
for Suerigis Krune deris Liff loede de:
De Herrer skulde til Suerige ride,
Frue Ingeborg bad dennem hiemme bide.
3.
Til Suerige ride,
Frue Ingeborg bad dennem hiemme bide:
Frue Ingeborg stander vdi Helsingborgs Port,
mine kiære Brødre i ride icke bort.
4.
I Helsingborgs Port,
mine kiære Brødre i ride icke bort:
det da melte de Brødre begge til lige,
oss lengis fast til vort Fædrene Rige.
5.
Begge til lige,
oss lengis fast til vort Fædrene Rige:
Wi haffue saa lenge hoss eder dueld,
vort hierte det er fast i oss queld.
6.
Hoss eder dueld,
vort Hierte det er fast i oss queld:
I tøffue hoss mig i Dage Fem,
medens ieg fortæller min stercke Drøm.
7.
I Dage Fem,
medens ieg fortæller min stercke Drøm:
Ieg drømte eders Kaaber vaar aff Bly,
min ædle Brødre vaare vdi.
8.
Kaaber vaar aff Bly,
min ædle Brødre i vaare vdi:
Oc de vaare spente omkring eders Halss,
saa vist betyder det eder stor falsk.
9.
Om eders Halss,
saa vist betyder det eder stor falsk:
De Herrer lydde icke Frue Ingeborgs Raad,
de rede til Suerige samme Dag.
10.
Frue Ingeborgs Raad,
de rede til Suerige samme Dag:
Oc der de komme paa huiden Sand,
der mødte dennem Branck den vtro Mand.
11.
Paa huiden Sand,
der mødte dennem Bronck den vtro Mand:
I være vel komen i Brødre baade,
i dricke JUUl met min Herris Naade.
12.
I Brødre baade,
i dricke Juul met min Herris Naade:
De Herrer de ganger at Nykiøbings Gade,
oc der møder dem det falske Raad.
13.
Nykiøbings Gade,
oc der møder dem det falske raad:
I legge eders Brynie vdi vor By,
i gaa til Slottet i Hoffklæder ny.
14.
Vdi vor By,
i gaa til Slottet i Hoffklæder ny:
De Herrer ind at Dørren træn,
oc Kongen hand staar dem op igien.
15.
At Dørren træn,
oc Kongen hand staar dem op igien:
I være vel kommen i Brødre baade,
ville i dricke Juul met vor naade.
16.
I Brødre baade,
ville i dricke Juul met vor naade:
De Herrer toge Vand de ginge til Bord,
de talde saa mangtet aluorsomt Ord.
17.
De ginge til Bord,
de talde saa mangtet aluorsomt Ord
Vel komen mine kiære Brødre baade,
maa ieg icke ene for Landet raade.
18.
Mine kiære Brødre baade,
maa ieg icke ene for Landet raade:
Vor kiære Broder maa hand vel være,
hand maa ey ene vdi Landet regere.
19.
Maa hand vel være,
hand maa ey ene vdi Landet regere:
De aade oc drucke en føye stund,
saa fand Bronck paa it andet fund.
20.
En føye stund,
saa fand Bronck paa it andet fund:
I gode Herrer huad ville i giøre,
ville i dricke oc Dantzen røre.
21.
Huad ville i giøre,
ville i dricke oc Dantzen røre:
Oc de dantzet vd oc de dantzet ind,
oc Bronck hand skenckte den klare Vjn.
22.
Oc de dantzet ind,
oc Bronck hand skenckte den klare Vjn:
De Herrer stoed paa Gulffuet oc quad,
men Bronck oc Kongen ginge i raad.
23.
Paa Gulffuet oc quad,
men Bronck oc Kongen ginge i raad:
Hertug Valdemar taler til Broder sin,
Erick wi dricke for megen Vjn.
24.
Til Broder sin,
Erick wi dricke for megen vjn:
Wi vocte oss vel for Bronckis Suencke,
hand kand saa maqnge Skalcke Rencke.
25.
Bronckis Suencke,
hand kand saa mange Skalcke Rencke:
Hertug Erick slog op met høyre Haand,
skulde wi oss frycte i Fæderne Land.
26.
Met høyre Haand,
skulde wi oss frycte i Fæderne Land:
Wi ere hid komen paa Tro oc Leide,
wi vide her intet aff nogen Feide.
27.
Tro oc Leide,
wi vide her intet aff nogen Feide:
De drucke oc dantzed den Dag til ende:
saa monne de Liuss oc Bluss optende.
28.
Den Dag til ende,
saa monne de Liuss oc Bluss optende:
De Herrer skulde til Senge gaa,
at huiles paa Silcke oc Bulster blaa.
29.
Til Senge gaa,
at huiles paa Silcke oc Bulster blaa:
saa bleffue de fulde i Tornet ind,
Kongen gick met vnder Skarlaggen skind.
30.
I Tornet ind,
Kongen gick met vnder Skarlaggen Skind:
De viste icke andet end det vaar gamen,
førre hand slog alle de Dørre tilsammen.
31.
End det vaar gammen,
førre hand slog alle de Dørre tilsammen.
Hertug Erick verget sig som en Mand,
saa lenge som Suerd oc Senge stolpe rand.
32.
Som en Mand,
saa lenge som Suerd oc Senge stolpe rand:
Der Senge stolper icke lenger kunde vare,
den Herre maatte nøgen at Tornet fare.
33.
Lenger kunde vare,
den Herre maatte nøgen at Tornet fare:
De Herrer de lidde der nød oc trang,
aff Frost oc Kuld aff Hungers tuang.
34.
Nød oc trang,
aff Frost oc Kuld aff Hungers tuang:
Wi giffue dig Bronck det Guld saa rød,
du giff oss Vand oc det tørre Brød.
35.
Det Guld saa rød,
du giff oss Vand oc det tørre Brød:
I fange her icke i Suerigs Land,
enten Brød eller en kald drick Vand.
36.
I Suerigs Land,
enten Brød eller en kald drick Vand:
Wi tro vor kiære Broder Kone saa vel,
hun lader oss io icke suelte ihiel.
37.
Broder Kone saa vel,
hun lader oss io icke suelte ihiel:
Den Fromme Droning saa vel wi tro,
hun giffuer oss Halm at soffue paa.
38.
Saa vel wi tro,
hun giffuer oss Halm at soffue paa:
Wi ere saa saare aff Hunger kryst,
vort Hierte paa oss i Liffuit maa bryste.
39.
Aff Hunger kryst,
vort Hierte paa oss i Liffuit maa bryste:
Branck hand harmedis ved de Ord,
hand kaste de Nøgle i salten Fiord.
40.
Ved de Ord,
hand kaste de Nøgle i salten Fiord:
Det vor stor Ynck at høre paa,
de aade huer andre Skuldrene fra.
41.
At høre paa,
de aade huer andre Skuldrene fra:
Detvaar end større Harm oc quide,
Brødrene aade Kiød aff Huer andens Side.
42.
Harm oc quide,
Brødre aade Kiød aff huer andens Side:
Det vaar større ynck oc end mere Harm,
de Brødre laae døde i huer andens Arm.
43.
Oc end mere Harm,
de Brødre laae døde i huer andens Arm:
Oc det stod saa i Maanede Fem,
Kong Byrge hand kom aff Leding hiem.
44.
I Maanede Fem,
Kong Byrge kom fra Leding hiem:
Huor ere mine Brødre huort droge de hen,
hui skenckte i dem icke klaren Vjn.
45.
Huort droge de hen,
hui skenckte i dem icke klaren vjn:
Oc det da melte det lidet Kind,
Bronck vand dennem i Tornet ind.
46.
Det lidet Kind,
Bronck vand dem i Tornet ind:
Kong Byrge hand ind at Vinduet saae,
stor ynck vaar som hans Brødre laae.
47.
At Vinduet saae,
stor ynck vaar som hans Brødre laae:
Hør du Bronck huad ieg siger dig,
huor bleffue de Nøgle som ieg fick dig.
48.
Huad ieg siger dig,
huor bleffue de Nøgle som ieg fick dig:
Hielpe mig Gud aff all min nød,
ieg kaste dem i den salte Sø.
49.
Aff all min nød,
ieg kaste dem i den salte Sø:
Skam faa du Branck du arge Daare,
saa ilde du der met mod mig giorde:
50.
Du arge Daare,
saa ilde der met mod mig giorde:
Nu er ieg skild der met til lige,
ved Nøglene til Suerigis Konge Rige.
51.
Der met til lige,
ved Nøglene til Suerigis Konge Rige:
Haffuer ieg forraad eders Brødre baade,
da maa i ene for Suerig raade.
52.
Eders Brødre baade,
da maa i ene for Suerige raade:
Oc det fortrøde Hertugens Venner,
den sorg de ret aldrig forglemmer.
53.
Hertugens Venner,
den sorg de ret aldrig forglemmer:
Kong Byrge maatte røme met Droning sin,
halshuggen bleff Magnus hans væne Søn.
54.
Met Droning sin,
halshuggen bleff Magnus hans væne Søn:
Men Bronck bleff lagd paa Steyle oc Hiul,
oc fick saa Løn som hand haffde skyld.
55.
Paa Steyle oc Hiul,
oc fick saa løn som hand haffde skyld:
Mange Høffdinge i it Konge Rige,
kunde sig der om ey vel forlige.
56.
I it Kong Rige,
kunde sig der om ey vel forlige:
Den ene den anden vist vige maa,
vndertiden de alle monne vndergaa.
57.
Vist vige maa,
vndertiden de alle mone vndergaa:
Falsk oc Suig icke lyckis ret lenge,
paa sidste vil det sin Herre fortrenge.
59.
Icke lyckis ret lenge,
paa sidste vil det sin Herre fortrenge:
At stole paa Gud oc Rætuished,
giffuer Lycke oc Ro met languarig Fred.
For wsand sag saa bleffue de Herrer vndliffuet.