Kong Hogen Hogenssøns dødelig affgang vdi Kirckeuog paa Orckenø
40
40
1.
Det er nu skeed vdi vor tid,
som spaad haffuer været for lange:
Den ædle helled Herre Hogen,
hand haffuer vnder sig Norge fangen.
Oc saar er min Haand aff den Brynie.
2.
Biuder hand vd offuer Norges Rige,
saa mangen Velbyrdig Mand:
Baade met Skib oc Verie god,
hand agter sig til Skotland.
3.
Biuder hand vd offuer Norge saa vide,
saa mange som Suerd kunde bære:
Naar nogen iblandt som mindre vaar,
hand haffde loff hiemme at være.
4.
Det vaar Helled Hogen Koning,
hand seer offuer alle de led:
Huor er Oluff Andfindssøn,
hui følger hand icke met.
5.
Suarede det den liden Smaadreng,
hand stander icke langt der fra:
Oluff hand kommer vdi samme stund,
i lade vore Feste løss slaa.
6.
Saa lagde de vd fra Bergens By,
oc vd fra Berger Bro:
Silcke Seyl vaar slagen til Raa,
oc vnder vaar Bonedet blaa.
7.
Hør du kiære Magnus min Søn,
oc du skalt være hiemme:
Du skalt raade for Bergen oc Varhuss,
der met skalt Norge giemme.
8.
Høre i aller kiæriste Fader min,
i giøre mig icke den vaande:
Ieg er for vnger oc meget faakundig,
saadanne Almue faar stande.
9.
Du klæde dig snart du klæde dig brat,
om du vilt met mig følge:
Du kant icke lide den salte Sø,
oc saa den stercke Bølge.
10.
De lagde vd fra Bergens By,
oc vd fra Bogen saa silde:
Oc alt det Folck paa Brygen stod,
saa modige taare de felde.
11.
Oc der de komme for Lindesnes,
oc Bølgen legte aff Bonde:
Alt stod Skibet i bliden Bør,
som det haffde standen til grunde.
12.
Oc det vaar Helled Hogen Koning,
hand stødte sig ved sit Suerd:
Oc er her enten læg eller lærd,
kand sige mig aff denne Ferd.
13.
Oc det vaar Nilaus Nødernes,
hand saae offuer all den lide:
Gud lade det Kongen icke vide.
14.
Det vaar Hellede Hogen Koning,
saa saare hand gremede sig:
Huor er Oluff Andfindsøn,
hui er hand icke hoss mig.
15.
Suarede det den liden Smaadreng,
oc hand stod Kongen fra:
Oluff ligger i boncken siug,
saa saare ilde hand maa.
16.
Oc det vaar Hellede Hogen Kongen,
hand ganger for Oluff at stande:
Hure da lider dig Oluff Andfindssøn,
Oc hure gaar dig i haande.
17.
Ieg haffuer saa ont i Bryste min,
mig tyckis mit Hierte monne suide:
Den gode Gud som alting haffuer skabt,
hand giffue denne Nat maatte lide.
18.
De vogede offuer Oluff Andfindssøn,
oc vel vdi Netter tho:
men det vaar Hellede Hogen Kongen,
sin Bane monne hand der faa.
19.
Oc det vaar Oluff Andfindssøn,
hand gaff der op sin Aand:
Det vaar hellede Hogen Koning,
holt hanem Voxliuss i Haand.
20.
Da harmede hand sig Koning Hogen mest,
sin sorg kunde hand ey lade:
Hand fick sot oc siug hand bleff,
hans Raad de bleffue wglade.
21.
Nu haffue i vunden baade Seyr oc Priss,
vdi disse fremmede Lande:
Skulde i her dø oc gange oss fra,
saa ilde gick oss i Haande.
22.
Min Tid er kommen ieg kand icke vige,
mit Testament i scriffue:
I holde det fast alt effter min død,
huad ieg en huer vil giffue.
23.
Min Søn Kong Magnus ieg raade vil,
hand haffuer Guds Low for Øyne:
Hand elske Dom oc Retfærdighed,
saa vel skal det hannem røne.
24.
Prester oc encker skal hand forsuare,
saa bliffuer hand Konning lenge:
En Fredløss mand hand giffue ey Fred,
oc Tiuffuen lade hand ophenge.
25.
En Bøn vil ieg eder bede,
den anden vil ieg tigge:
I lade mig leggis i Mariæ Kircke,
som Kongerne pleye at ligge.
26.
Der kom Bud for Bergen ind,
oc ingen Mand det kiende:
Død vaar den ædle Konning Hogen,
hand vaar S. Oluffs Frende.
27.
Paa Orkenø døde den Koning god,
en Leffuerdag monne det være:
Nest effter S. Luciæ dag for vist,
de miste deris Koning oc Herre.
28.
Fra Kirckeuog lagde de vd met Skib,
til Bergen monne de seyle:
Der Bleff vndfangen den Herris Ljg,
som hand begerede at huile.
29.
Hand vaar en Koning fregder oc bold,
som mand veed aff at sige:
Der findis ey mange paa denne dag,
met rette kunde være hans lige.
Oc saar er min Haand aff dem Brynie.