Greffue Gert aff Holsten bliffuer Slagen
41
41
1.
Greffuen drog i Danmarck ind,
hannem fulde saa faur en skare:
Fire Bannere oc Firre oc tiue,
huo torde imod hannem fare.
2.
Greffue Gert hand vilde til Randers ride,
oc djd loed hand sig raade:
Det vaar hannem for langen tid spaad,
hand skulde sit Liff der lade.
3.
Icke vilde hand lade det bliffue fordi,
hannem lystede det at friste:
Riddere oc Suenne Bønder oc Bomend,
dennem vilde hand hiemme gieste.
4.
Greffuen sende Niels Ebbissøn bud,
at hand skulde til hannem ride:
Hand sagde hannem Fred oc Fredlighed til,
saa tryg skulde være den Leide.
5.
Greffuen hand mødte Niels Ebbissøn,
norden ved Randers Strande:
I være vel komen Niels Ebbissøn,
oc hure gaar eder i haande.
6.
Greffuen racte Niels Ebbissøn Haand,
der met de taledis sammen:
Saa lidet da vaar der Stemt iblant,
oc end fast mindre gammen.
7.
Hør du kiære Herr Niels Ebbissøn,
du være vel komen her:
Hure staar Hoffuen i Nørre Jutland,
huad ere for Tidende der.
8.
dertil din Hiertens kiære:
Huad helder ville i fecte met mig,
eller Freden aff mig begere.
9.
Vel staar Hoffuen i Nørre Jutland,
huer mand er trøst oc fro:
Komme i Herre met Feide eller Fred,
huad skulle wi lide paa.
10.
end haffuer ieg nu i Nørre Jutland,
baade Frender oc rige Maffue:
Eders Naade de skulle til rede være,
ville i det aff dem haffue.
11.
Niels Ebbissøn du est en kaanstig Mand,
oc der til est du from:
Huor du kand icke den rette Vey dræbe,
du rider saa langt der om.
12.
Hør du Herr Niels Ebbissøn,
vilt du mit ærende bort ride:
Hure mange Suenne haffuer du met dig,
som du tør vel paa lide.
13.
End haffuer ieg nu blant Juderne hin faste,
baade Ven oc der til Frende:
Saa gierne da skulle de følge met,
oc mod deris Fiender stande.
14.
Alt haffuer ieg Trediue Suenne met mig,
saadanne som de nu ere:
Huad helder de ere flere eller ferre,
ieg haffuer dem alle lige kiære.
15.
Oc haffuer du Treduie Karle met dig,
da er det vel til maade:
I gaar holt du i Herr Buggis Gaard,
met Hundrede Heste i Plade.
16.
Niels Ebbissøn suarede saa offuerbrat,
hand trinde en foed til bage:
Oc er det enten Ridder eller Suend,
som mig den Løgn paa sagde.
17.
Oc er det enten Mand eller Quinde,
mig det tør sige til:
Ieg skal aldrig vige for hannem en foed,
førre ieg fanger suaret der til.
18.
Hør du kiære Herr Niels Ebbissøn,
wi ville der om ey tale:
Du ride hen til Herr Bugge din Ven,
om hand vil Troskaff holde.
19.
Skal ieg eders ærende fare her fra,
oc til Herr Bugge hen ride:
Huad skal ieg hannem paa eders vegne,
det lade i mig først vide.
20.
Herr Bugge hand haffuer mig lenge undsagd,
oc saa hin vnge Poffuel Glob:
Herr Anders Frost er en aff dem,
oc fremmest vdi eders Hob.
21.
Oc selff haffuer du Niels Ebbissøn,
nogle Hoffmend ride hoss dig:
Oc de haffue værit vdi mit Brød,
oc ere nu rømte fra mig:
22.
Først er hand hin vnge Eske Frost,
oc saa hans Brødre to:
Foruden min ia foruden min minde,
de aff min Tieniste drog.
23.
End flere ieg haffuer til Vilie giort,
dog de mig nu forsmaa:
I linde fast paa Herr Buggis Raad,
i see hure det vil gaa.
24.
Herr Buggis Raad veed ieg icke aff,
huad hand vil lade eller giøre:
Anders frost haffuer været eders Tiener tro,
i skulle icke andet spøre.
25.
Herr Anders Frost den duelig Mand,
forsuarer saa vel sin ære:
Vilde hand aff eder Orloff haffue,
hui vilde i hannem det veire.
26.
Det haffuer været Sæd i Danmarck,
i tør det icke saa klage:
At huilcken Suend som icke vil tiene,
da maa hand Orloff tage.
27.
Oc der er ingen til samen viet,
vden Muncken oc hans Kappe:
Hoffmand rider oc Hoffmand bier,
huor hand kand tiene til tacke.
28.
Det da suarede hannem Greffue Herr Gert,
hannem lystet det icke at høre:
Ingen maa fra sin Herre bort fare,
naar hand lyster hannem at føre.
29.
Hør du det kiære Niels Ebbissøn,
du snacker alt for lenge:
Enten skalt du aff Danmarck rømme,
eller ieg skal lade dig henge.
30.
Fredlig est du hid kommen til mig,
fredlig maa du hen ride:
Loed ieg det icke alt for min Tro,
du skulde faa andet at vide.
31.
En Førstelig Leide haffue i mig giffuen,
om ieg den ellers maa nyde:
Haffue i Greffue Gert noget ont i Sinde,
det kand eder selff fortryde.
32.
Tiffue maa i vdi Galgen lade henge,
baade for Raffn oc Ørn:
Saa lettelig ieg vdaff Dannemarck,
ey rømer fra Hustru oc Børn.
33.
Men skal ieg rømme aff Fæderne land bort,
fra Hustru oc Børn saa smaa:
Wselig skulle i vist sige der aff,
at i mig nogen tid saae.
34.
Ride du bort Niels Ebbissøn,
ieg vil dig ingenlunde høre:
Eller ieg bryder min Brynie paa dig,
som ieg tør fuld vel giøre.
35.
Aldrig saae nogen mig end saa red,
ieg torde io fuld vel skelffue:
Høre i Greffue Giert i see vel til,
oc mandelig vocte sig selff.
36.
Du snacker mig meget til meen oc mod,
Niels Ebbissøn effter din Vilie:
Til Morgen est du fredlig for mig,
til Solen ganger til huile.
37.
Denne dag oc saa den anden til quelde,
dem maa du haffue til frist:
Er ieg en ecte Greffuis Søn,
ieg bliffuer saa snart din gest.
38.
Greffue Gert i er en hastig Mand,
der til en Herre saa from:
Huor e met magt kunde icke komme frem,
i ride en anden Vey om.
39.
Bort reed Herr Niels Ebbissøn,
slog op met huiden Haand:
Greffue Gert i lade eder mindis vel,
saa snart kommer ieg igien.
40.
Niels Ebbissøn reed at Veyen frem,
hand hug sin Hest met Spore:
Effter holt Greffuen oc alle hans Mend,
oc ingen hannem følge torde.
41.
Saa reed hannem bort met snaren Ferd,
kom hiem vdi sin Gaard:
Hand klagde sig for sin væne Hustru,
spurde hende om beste raad.
42.
Hel side i kiæriste Moder min,
oc huad giffue i for raad:
Greffuen vil mig aff Landet vddriffue,
hand vndsagde mig i gaar.
43.
Tuende kaar lagde hand mig for vden skemt,
den Tredje vaar icke god:
Ieg skulde hannem suerie eller rømme aff Land,
eller hengis hans Ord saa stod.
44.
Huad raad kand ieg optencke eller giffue,
ieg er en blysom Quinde:
De verste raad de bliffue eder best,
kunde i dem ellers paafinde.
45.
De verste raad de ere nu best,
kunde wi dem ellers paafinde:
Enten den Greffue ihiel at slaa,
eller husit offuer hannem brende.
46.
I lade eders Heste til Smedie skicke,
oc lade dem der beslaa:
Alle de Hager dem vende i frem,
eders spor ingen kiende maa.
47.
Alle de Hager dem vende i ind,
paa sporet kand ingen eder kiende:
I lade det aldrig nogen Mand vide,
i lærde det aff en Quinde.
48.
I æde oc dricke mine Danis Suenne,
huer giøre sig fro oc glad:
Naar denne Nat forgangen er,
da fange wi Dagen i Stad.
49.
Icke kommer Dagen førend Solen skin,
saa faa wi Tidende ny:
Huilcken Suend sin Herre er fast oc tro,
hand maa icke fra hannem fly.
50.
Op da stode de Hoffmend saa trøste,
de toge der Tieniste paa ny:
Foruden Niels Ebbissøns Søster søn,
hand vilde da fra hannem fly.
51.
De Hoffmend sore saa høy en eed,
de vilde opsætte deris Liff:
Oc ride met hannem saa dristelig frem,
huor hand vilde yppe den Kiff.
52.
Saa reed de dem til Fruerlund,
der bunde de deris Heste:
Saa ginge de dem i Randers By,
den kullede greffue at geste.
53.
Det vaar Herr Niels Ebbissøn,
hand kom til Randers Bro:
Huilcken Suend som icke vil følge met,
hand tage sig Orloff nu.
54.
Frem da gick hand liden Suend Trøst,
hand trode hannem aller best:
Min Herre i giffue mig Orloff paa stand,
oc der til Sadel oc Hest.
55.
Hand begerede Orloff oc fick,
der til baade Sadel oc Hest:
Den samme dag førend Afften kom,
hand tiente sin Herre best.
56.
Niels Ebbissøn selff til Dørren reed,
som hand fick da i Sinde:
Hand stødte der paa met skarpen Spiud,
som Greffuen selff vaar inde.
57.
I stande op Herre aff Søffn saa brat,
i lade mig til eder ind:
Eders kiære Broder Greffue Hinrick,
hand haffuer mig til eder send.
58.
Est du hid send aff Broder min,
du lad dig icke forlange:
Møde mig i morgen vdi Closter Kircke,
mellem Messe oc Ottesang.
59.
I lade eders Dreng til Dørren gaa,
tage Breffuet som eder er send:
Oc nu er Ribe saa hart belagd,
oc Colding den er brend.
60.
Ribe er bestaaldet end saa hart,
Colding oc Vedel er brend:
Det vil ieg for Sanden sige,
Niels Ebbissøn hand er hengd.
61.
Oc det er sanden du siger for mig,
da ere de Tidende gode:
Du skalt holdis i ære oc agt,
saa lenge wi leffue baade.
62.
I lade nu op i tøffue for lenge,
i lade det Bud indgaa:
Seyr er vunden oc Landet er tuingd,
er det som hand siger fra.
63.
Greffuen hand vd aff Vinduet saae,
hand saae de blancke Spiude:
Saa wsel ieg til Danmarck kom,
Niels Ebbissøn holder her vde.
64.
De stødte mpaa Dørren met Skiold oc Spiud,
de Nagler ginge alle i stycke:
Est du her inde du kullede Greffue,
en Skaale wi dig tildricke.
65.
Du sidde her ned Niels Ebbissøn,
wi oss bedre forlige:
Sende wi Bud effter Hertug Hinrick,
oc saa Herr Claus Krumdige.
66.
Icke da sagde du saa i gaar,
alt vd ved Randers Strand:
Du vilde da enten lade mig henge,
eller ieg skulde rømme aff Land.
67.
Det da suarede Greffuens liden Smaadreng,
hand vaar Niels Ebbissøns Frende:
Lader du dig met Ord saa gecke,
huer mand da bliffue i skende.
68.
Oc det da melte den Sorte Suend,
fordi hand vaar icke huid:
Wi legge nu ned denne lange tale,
wi lade de Suerde bidde.
69.
Icke haffuer ieg Slotte eller faste Borge,
at giemme saa rig en Fange:
I spare nu icke de skarpe Suerde,
saa fast i lade dem gange.
70.
Saa toge de den haarde Voghals,
vdi sin gule Lock:
Saa hugge de hannem sit Hoffuit fra,
alt offuer den Senge stock.
71.
Den tid at Greffuen vaar slagen ihiel,
oc da sloge de paa Tromme:
Det vaar Herr Niels Ebbissøn,
hand vilde aff byen gange.
72.
Hand hastede strax at Byen vd,
hand torde ey lenger bie:
Der mødte hannem Herr Offue Halss,
hand vilde hannem det forbiude.
73.
Oc hør du det Herr Offue Hals,
du giøre mig ingen skade:
Du est min Suager huld oc tro,
du maa oss fare lade.
74.
Fuld vel veed ieg vort Suogerskaff,
saa nær som det monne være:
Men du haffuer slagen min Herre ihiel,
ieg lader dig icke fare.
75.
Faaret breger oc Gaasen Keger,
oc Hanen gal paa Halde:
Herr Offue Hals bleff Veyen trang,
at de Holster monne hand kalde.
76.
Hand kunde de Danske ey lenger bestaa,
at de Holster monne hand kalde:
Greffuen om Dagen slagen,
oc icke om Natten met alle.
77.
Saa droge de vd deris gode Suerd,
Niels Ebbissøn vilde icke vige:
Herr Offue Hals hand Hoffuedet fra hug,
saa lagde de det til lige.
78.
Niels Ebbissøn kom til Randers Bro,
der vancket saa gode hug:
Der fant hand da hin liden Suend Trøst,
som førre Orloff tog.
79.
Niels Ebbissøn gaar offuer Randers Bro,
de Holster effter hannem haste:
Effter gaar hand hin liden Suend Trøst,
oc Broen hand effter hannem kaste.
80.
Tack haffue Niels Ebbissøns Søster søn,
hand vaar sin Morbroder tro:
Hand kaste i Fiorden de Fieller saa brat,
de Holster funde ingen Bro.
81.
Niels Ebbissøn geste sig en Kierling,
Det ene gaff hun Niels Ebbissøn,
hand slog den Kullede Greffue.
82.
GUD beuare din Siel Niels Ebbissøn,
du vaarst en Dansker Heldt:
Saa gierne haffde du dit Fæderne Land,
ved fremmede Gester skildt.
83.
Christ signe oc huer god Danesuend,
som baade met Mund oc Haand:
Wden Skemt oc Tant met flid oc Tro,
vil tiene sit Fæderne Land.