Suend Felding
23
23
1.
Suend Felding hand sider paa Helsingborg,
oc roser hand aff sin Ferd:
Oc hand vaar sig baade mild oc blid,
hand giordet sig met sit Suerd.
2.
Suend Felding loffuer sig en Pilegrims gang,
alt ind til Rom at gange:
Oc det loffuer huer Danske Pillegrim,
at hand skulde did komme.
3.
Oc de rede vd aff Dannemarck,
de vaare icke Pillegrimme vden tho:
Oc de geste dennem vdi en Stad,
hand heder Høffdingsø.
4.
Oc de geste dennem vdi en Hoffuitstad,
hand heder Høffdingsø:
Oc de geste dennem en stolter Jomfru,
hun vaar saa væn en Mø.
5.
Hun sette Suend Felding øffuerst til Bords,
blant andre Ridder i Skare:
Oc i da spurde den stolte Jomfru,
alt hueden de komen vaare.
6.
I ere ingen fattige Pillegrim,
oss haffuer i Afften gest:
Ieg seer det paa eders Skiorte smaa,
han er met røde Guld fest.
7.
Ieg seer det paa eders Skiorte smaa,
hun er met røde Guld fest:
At i er Kongen aff Danmarck,
thi ville i vide vort beste.
8.
Icke er Ieg Konning aff Dannemarck,
oc ieg rider ey saa sterck:
Ieg er en fattig Pillegrim,
fød i Dannemarck.
9.
Hør I det min stolte Jomfru,
i lade eder icke fortycke:
Der fødis end Børn i Dannemarck,
oc end huer met sin Lycke.
10.
Oc alt da sad den stolte Jomfru,
oc syde hun Silcke søm:
Huer en søm alt der hun syde,
hendis Øyne runde vdi strøm.
11.
Oc høre i det min stolte Jomfru,
oc hui sørge i saa saare:
I Sige mig noget aff eders vaade,
ieg løser eder aff denne Fare.
12.
Her er en Riser paa vort Land,
hand vil vort Land forøde:
Oc hand vil Icke haffue andet til Kaast.
end Fruer oc Jomfruer til Føde.
13.
Her er en Trold paa vort Land,
hand vil vort Land fordriffue:
Vden wi kunde faa den samme Mand,
som Dysten tør met hannem ride.
14.
Ieg haffuer det alle mine dage hørd,
de Danske Mend er saa fromme:
Ieg tacker nu Gud i Himerig,
her maatte en aff dennem komme.
15.
Oc haffde ieg Hest oc haffde ieg Harnisk,
min Ryg, vaar ret til maade:
Da vilde ieg for eder min stolte Jomfru,
met hannem bryde en Stage.
16.
Oc de lede frem Try hundrede Heste,
oc de vaare alle huide:
Det første Suend Felding sin Saddel paa lagde,
hand bugnet til Jorden som en Tige.
17.
De ledde vd de Spanske Ørss,
deris Øyne vaare meget liuse:
Suend Felding strøg dem Tøme offuer Hoffuit,
Saa snart lode de sig kyse.
18.
Oc det vaar Herre Suend Felding,
hand klaget sig saa saare:
Oc haffde ieg en Hest aff Danemarck,
haffde ædt aff Danemarcks Foer.
19.
Ieg førde mig vd aff Dannemarck,
vel Femtan gode Guldringe:
Haffde ieg en Hest aff Jutland,
de skulde alle for hannem springe.
20.
Oc der kom gaagendis en Møller mand,
saa listelig offuer den Marck:
Oc ieg haffuer mig en danne broget Hest,
er fød i Dannemarck.
21.
Oc ieg haffuer mig en danne broget Hest,
er fød i Sæbylund:
Huer den gang hand til Møllen gaar,
hand bær vel Femtan Pund.
22.
Hør du goden Møller,
du lad mig Hesten see:
Ere wi begge Danske tho,
wi bestyre vel Valske Tre.
23.
Den tid den Hest oc hand kom frem,
hand vaar som Mølleren sagde:
Met høyen Hofft oc breden Bringe,
Suend Felding sin Saddel paa lagde.
24.
Hand drog aff sine Handske smaa,
hans Hender vaare meget huide:
Oc selff giordet hand sin gode Hest,
paa Suenden torde han icke lide.
25.
Hand giordet sin Hest met Sadel giord,
oc saa met Sadel giorde Tree:
Det første Hesten hand rackte sig,
oc sønder ginge alle de.
26.
Hand giordet Hesten saa offuer maade fast,
oc mest alt offuer det tycke:
Hesten falt for hannem paa Knæ,
oc Giorden vdi ti stycke.
27.
Oc ieg gick mig aff Dannemarck,
met Femtan gode Guldringe:
Haffde ieg en Sadelgiord for dennem,
da vilde ieg lade dem springe.
28.
Sende i Bud saa bradelig,
hen offuer den grøne Hede:
I lade den skøne Jomfru tilsige,
hun lader en Sadelgiord rede.
29.
Femtan vaare de stolte Jomfruer,
som slyngede Guld met alle.
Førend de kunde faa den Sadelgiord,
Suend Feldings Hest kunde holde.
30.
De Fruer aff Hummer de Fruer aff Pommer,
oc mange Jomfruer flere:
De slynget baade Guld oc Silcke tøg,
som danne broge skulde bære.
31.
Det vaar aarle om Morgen,
den Sadelgiord vaar rede:
Siu Alne lang oc quarter tyck,
Fem Spande vdi sin brede.
32.
Den tid den Hest hand vaar nu giord,
oc da vaar hand saa vred:
At ingen aff Østerige Kongens Mend,
de torde til hannem see.
33.
Oc hør du det min gode Hest,
oc haffuer du Mande Vid:
Ieg skal dig en Pricke linne,
alt før ieg stiger til dig.
34.
Oc hør du det min gode Hest,
du spiller som Bucke Kid.
Her maa i see alle Tydske Ridder,
huad Dansk Mand haffuer for Sæd.
35.
I tage nu hen det kronet Sper,
ieg haffuer det forloffuit at føre:
I henter mig hid en Skudemast,
ieg mecter hende vel at røre.
36.
Det første Rid de sammen rede,
Dieffuelen hand vaar fuld sterck:
Deris Heste begge i knæene ginge,
oc Sperene dreffue i Marck.
37.
Oc det er ingen Dyst at ride,
ieg vil ickon Hesten prøffue:
Du møde mig i morgen paa denne stæd,
ieg skal dig en krog stød giffue.
38.
Suend Felding gaar sig om Kirckegaard,
lader sig fuld vel berette:
Oc saa loed hand sin Brynie besla,
vor Herre loed hand i sette.
39.
Oc høre i det min stolte Jomfru,
i lader eder icke fortycke:
Enten skal hand Sadelen rømme,
eller Halsen vdi Try stycke.
40.
Oc de fulde vdaff Staden met,
til lige baade Mand oc Quinde:
Giffue det Gud Fader i Himerig,
Suend Felding hand maatte vinde.
41.
I ligge nu bort dette smale Sper,
som i ere vaan at føre:
I tage mig hid min gode Staalstang,
vdi Danmarck loed ieg den giøre.
42.
Det Andet Rid de sammen rede,
de Hellede vaare begge saa vrede:
Troldens Hals brast sønder i To,
hans Hoffuit dreff langt i Hede.
43.
Hans Hoffuit vdi Ni hans Ryg vdi Fem,
hans Been i Femtan stycke:
Saa reed hand til den stolte Jomfru,
hannem lystet da først at dricke.
44.
Vd da ginge de Riddere Ni,
de toge Suend Felding aff Hest:
Land oc Rige wi eder antuorde:
Jomfruen om i ville feste.
45.
Ieg haffuer mig en Jomfru fest,
vdi Østerlands Konge Rige:
For Siu Tønder aff det røde Guld,
ieg vilde hende icke suige.
46.
I lade ickon bygge it murede Huss,
for vden ved Høffdingsø:
I spare der aldrig for Danske Pillegrim,
enten god Vin eller Brød.
47.
Der spares icke for Danske Hoffmend,
enten Vin eller fuld got Brød:
De bede gaat for Suend Feldings Naffn,
hand er for langen død.