Alff i Odderskiær
22
22
1.
Alff hand boer i Odderskiær,
er rig oc kaad met alle:
Saa raske da haffuer hand Sønner to,
de lader sig Kemper kalde.
Oc nu driffuer Vlffuen
paa huiden sand for Norden.
2.
Alff hand boer i Odderskiær,
hand haffuer de Sønner saa snilde:
De vilde til Kongens Daatter bede,
alt vdaff Opsals Felde.
3.
det vaar vngen Helmer Kamp,
hand beder sadle sin Hest:
Wi ville ride oss paa Land,
oc Kongens Daatter at feste.
4.
Det vaar vngen Angelfyr,
hand beder opsadle sin Hest:
Oc wi ville ride til Opsal,
skulde Jorden end vnder oss bryste.
5.
Der de komme i den Borggaard,
der agselet de deris Skind:
Saa ginge de vdi Høyelofft,
for Kongen aff Opsal ind.
6.
Ind kom vngen Helmer Kamp,
oc stæddis hand for Bord:
Herre ville i mig eders Daatter giffue,
i vide mig strax Ansuar.
7.
Ind kom vngen Angelfyr,
oc hannem skinde Guld paa Haand:
Kongen giff mig Daatter din,
oc rømme saa selff aff Land.
8.
Melte det Kongen aff Opsal,
suarede hand saa der til,
Icke giffuer ieg min Daatter Mand,
vden den hun haffue vil.
9.
Haffuer Tack kiæriste Fader min,
at i satte Kaaret hoss mig:
Ieg loffuer mig vngen Helmer Kamp,
hand bliffuer vel Mand for sig.
10.
Icke vil ieg haffue Angelfyr,
hand er saa læd en Trold:
Saa er Fader oc saa er Moder,
oc saa er Slectet met all.
11.
Det suared vngen Angelfyr,
hand bleff i Huen saa mod:
Wi gaa oss paa Borggaarden,
wi fecte der om hende baade.
12.
Det melte Kongen aff Opsal,
hand suared saa der til:
Suerdene de ere skarpe oc Drengene ere raske,
de maa vel prøffue gaat Spil.
13.
Alff hand stander i Odderskiær,
hand lyder offuer de Felde:
Da maatte hand høre saa lang en Vey,
hans Sønners Suerd gielde.
14.
Det hørde Alff aff Odderskiær,
saa vjt offuer grønen Hede:
Huad monne mine Sønner gange vdi Haande,
hui monne de være saa vræde.
15.
Hand tæffuede da icke meget lenge,
hand sprang til Ganger rød:
End kom hand til Opsal,
førend hans Sønner ginge til død.
16.
Sig mig vngen Helmer Kamp,
Søn allerkiæriste min:
Huorfaare rinder dig Blodige strømme,
saa stride fra Kiød oc Been.
17.
Det suared vngen Helmer Kamp,
sin vaande hand klagede saa:
Det giorde Angelfyr Broder min,
hand kunde icke Jomfruen faa.
18.
Jeg haffuer vel Femtan wliffs Saar,
de ere met ædder bland:
Haffde ieg ickon it aff alle dem,
ieg kunde icke leffue en stund.
19.
Hør du vngen Angelfyr,
oc kiæriste Søn min:
Huorfaar sider dit gode Suerd,
saa ilde i Haanden din.
20.
Derfaare sider mit gode Suerd,
saa ilde vdi min Haand:
Ieg haffuer vel Attan wliffs saar,
det er min høyeste vaande.
21.
Ieg haffuer vel Attan wliffs Saar,
oc ere mig alle saa onde:
Haffde ieg ickon it aff dem,
ieg leffde icke en stunde.
22.
Det vaar Alff aff Odderskiær,
hand vrider op Egen met Roed:
Hand slog til gamle Helmer Kamp,
det hand falt død til Jord.
23.
Nu da ligge de Kemper To,
de ligge baade i en Graff:
Oc Kongen giffuer vel Daatter sin,
den Suend som hun vil haffue.
24.
Sørger hand Alff aff Odderskiær,
hans Sønner ere slagne ihiel:
End raader Kongen aff Opsal,
for kiæriste Daatter sin selff.
Oc nu driffuer Vlff paa huiden Sand for Norden.