Tord aff Haffsgaard oc Tosse Greffue
21
21
1.
Det vaar Tord aff Haffsgaard,
rider offuer de grøne Enge:
Der tabte hand sin Hammer aff Guld,
oc borte vaar den saa lenge.
Saa vinder mand Suerckind.
2.
Det vaar Tord aff Haffsgaard,
hand taler til Broder sin:
Du skalt fare til Nordness Field,
oc liuse effter Hammer min.
3.
Det vaar Locke Leiemand,
setter sig vdi Fædre Ham:
Saa fliffuer hand til Nordnes Field,
alt offuer det salte Vand.
4.
Mit vdi den Borgegaard,
oc der agselet hand sin Skind:
Saa ganger hand i Høyeloft,
for læden tosse Greffue ind.
5.
Vær vel kommen Locke Leiemand,
du vær vel kommen her:
Hure stander til vdi Haffsgaard,
oc hure stander Landet der.
6.
Vel stander til paa Haffsgaard,
oc vel stander Landet der:
tord haffuer sin Hamer mist,
derfaare da kommer ieg her.
7.
Icke fanger Tord sin Hammer igien,
du føre hannem saa for Ord:
Vnder Femtan Faffne oc Firetiue,
der ligger hand graffuen i Jord.
8.
Icke fanger Tord sin Hammer igien,
end siger ieg dig saa:
Met minde i giffue mig Jomfru Fridleffsborg,
met alt det Gods i aa.
9.
Det vaar Locke Leiemand,
setter sig vdi Fædre Ham:
Saa fløg hand tilbage igien,
alt offuer det salte Vand.
10.
Mit vdi den Borgegaard,
der Agseler hand sit Skind:
Saa gaar hand vdi Borgestue,
for kiæriste Broder sin.
11.
Icke fanger du din Hammer igien,
der maa du lide paa:
Met minde hand fanger Jomfru Fridleffsborg,
oc alt det Gods wi aa.
12.
Der til suared den stolte Jomfru,
paa Bencken som hun sad:
I giffue mig helder en Christen Mand,
end denne her Trold saa læd.
13.
Da ville wi tage vor gamle Fader,
saa vel wi børste hans Haar:
Føre wi hannem til Nordnes Field,
for mig hand Brud fremgaar.
14.
Førde de denne gamle vnge Brud,
førde hende i Bryllups Gaard:
Det maa ieg for sanden sige,
der vaar ey Guld for Lægeren spard.
15.
Saa toge de den væne Brud,
sette hinde paa Brudebenck:
Faare da gick hand Tosse Greffue,
hannem lystet for Bruden at skencke.
16.
Femtan Oxe Kroppe dem aad hun op,
der til Trediue Suine flycke:
Siu hundrede Brød hendis maaltid vaar,
førend hun begered at dricke.
17.
Vel Tolff Lester Øll dem drack hun vd,
førend hun kunde tørsten slycke:
End drack hun vd den Hanckeballie,
saa tog hun til at hicke.
18.
Tosse Greffue gaar at Gulffuit frem,
sine Hender monne hand vride:
Hueden er oss den vnge Brud,
hun vil saa megit æde.
19.
tosse Greffue taler til Kelder Suend,
forsømme du Tappen icke:
Her haffuer giest saa vnderlig en Brud,
saa meget vil hun dricke.
20.
Suared det liden Locke,
oc smiler hand vnder Skind:
I Otte Dage haffuer hun icke ædt,
saa saare da stunder hun hiem.
21.
Melte det læden Tosse Greffue,
oc saa tog hand paa:
I kalde mig at de Taffel Suenne,
bede dem for mig ind gaa.
22.
I hente mig ind den Hammer aff Guld,
ieg vil den gierne ombære:
Kand ieg ellers ved Bruden skillies,
enten for Skam eller ære.
23.
Otte da vaare de Kemper,
som Hammeren bare ind paa Træ:
Saa lagde de den saa snildelig,
tuert offuer Brudens Knæ.
24.
Det da vaar den vnge Brud,
tog Hammeren i sin Haand:
Det vil ieg for Sanden sige,
hun vende den som en Vaand.
25.
Først da slog hun Tosse Greffuen,
den Trold baade læd oc lang:
Saa slog hun de andre smaa Trolde,
at dørren den giordis dem trang.
26.
Sorgfulde vaare de Geste,
oc alle de Nordnes Mend:
De finge Hug oc Dødelige Saar,
der aff saa blegnedis Kind.
27.
Det vaar Locke Leiemand,
monne sig saa vel omtencke:
Nu ville wi fare hiem til vort Land,
oc spone vor Fader en Encke.
Saa vinder hand Suerckind.