Liden Grimmer oc Kamper
20
20
1.
Grimmer hand gaar paa Gulffuet,
hand kand vel lege met Suerd:
I giffue oss Jomfru Ingeborg,
vdi vor HERRIS Ferd.
Nu seyler hand Grimmer aff Landet.
2.
Mig tyckis du est saa liden,
du kand dig icke omhugge:
Huor du kommer blant andre Kemper,
de driffue dig alt til rygge.
3.
Icke er ieg saa liden,
ieg kand mig jo vel verje:
Naar ieg slaaes met Kemper,
mit Suerd kand ieg vel røre.
4.
Kamperen boer paa Bertings Land,
hand er en Kempe saa bold:
Kand du hannem til Jorden felde,
min Daatter maa du volde.
5.
Grimmer tager at Dørren vd,
baade met Harm oc Sorg:
Huad Suar fick du aff Fader min,
sagde hun Jomfru Ingeborg.
6.
Kamperen boer paa Bertings Land,
it Kempe Naffn monne hand bære:
Kand ieg hannem til døde slaa,
da fanger ieg eder met ære.
7.
Det melte hun den vnge Mø,
min Fader vil eder forraade:
Kamperen er eder alt for sterck,
hand fører eder i stor vaade.
8.
Men ieg skal laane eder Hielm saa god,
som i maa vel paa lide:
Ieg faar eder Brynie saa haard,
som Suerd skal ey paa bide.
9.
Ieg skal giffue eder Glaffuend god,
oc Harnisk som i maa bære:
Det Vaaben er icke i Verden til,
som der vdi skal vdi skal skære.
10.
Kamperen staar paa Bertingsborg,
oc seer hand vd saa vide:
Huad er det for it lidet Vrag,
her synis til oss frem skride.
11.
Det vaar liden Herre Grimmer,
hand styrit sin Snecke faar Land:
Det vaar storen Kamper,
hand recker hannem huiden Haand.
12.
Du være vel kommen liden Grimmer,
her timis dig ingen Vaande:
Ieg giffuer dig min Syster Daatter,
oc helfften aff mine Lande.
13.
Icke vilde ieg Jomfru Ingeborg,
skulde spørie det hiem til Lande:
At ieg skulde tage din Syster Daatter,
oc gaa dig saa til Haande.
14.
Wi ville gaa oss paa Vimmings Høy,
oc der skal Striden staa:
Enten skulle wi Liffuit lade,
førre wi aff Kredzen gaa.
15.
Suarede der til Kamperen,
hand haffde saa raske Haand:
Ieg skal haffue det første Hug,
det er vdi mit Land.
16.
Det første Hug der Kamperen hug,
hand vaar saa rammer i Ord:
Da hug hand liden Grimmer,
falt ned til sorten Jord.
17.
Det andet Hug kom Grimmer til,
hand hug met høyer Hende:
Hand hug i Kamperens forgylte Hielm,
at Odden i Hiertet vende.
18.
Det melte Kamperen samme stund,
hand falt der død til Jord:
Giffue det Gud i Himmerig,
det viste min Broder Raadengaard.
19.
Saa glad vaar liden Grimmer,
den Strid haffde faaet en ende:
Hand tog der Guld oc meget Sølff,
førde hiem til Jomfruens Lande.
20.
Nu ligger hand Kamperen Slagen,
oc hanem rinder Blod til døde:
Igien leffuer Grimmer vnger Suend,
tager bort hans Guld det røde.
21.
Grimmerhand dueldis der icke lenger,
der hand den Seyr haffde vunden:
Saa glade seylede alle hans Mend,
at de den Bytte haffde funden.
22.
Jomfruen stander i Høyelofft,
oc seer hun vd mod Strande:
Hissed seer ieg min Festemand,
hand legger sin Snecke paa Sande.
23.
Tack saa haffue Grimmer hin vnge,
hand holt saa vel sin Tro:
Monats dag der effter kom,
hand loed sit Bryllup bo.
Nu seyler hand Grimmer aff Landet.