Huitting Helfredssøn oc Isald Konning
19
19
1.
Kongen raader for Borgen,
oc for alle Land:
Ocsaa for mangen rasker Heldt,
met dragen Suerd i Haand.
Meden Kongen raader for Borgen
2.
Lad den Bonde raade faare sin Bo,
den Hoffmand faare sin Hest:
Kongen vdaff Danmarck,
hand raader for Borg oc Feste.
3.
Konning Tiderich sider paa Brattingsborg,
oc seer hand vd saa vide:
Ingen veed ieg i Verden til,
der kand være min lige.
4.
Suared hand Brand van Vifferlin,
thi hand haffde vandret saa vide:
End vil ieg vise eder Kemper gode,
der met eder tør stride.
5.
Hand heder Isald Konning fin,
oc bygger paa Bertings Lande:
Oc hand haffuer dem ifølge met sig,
som stride met Ulffue hine gramme.
6.
Hand haffuer den ifølge met sig,
som strider imod Biørne Tand:
Hand vil intet andet æde,
end Kiød aff Christen Mand.
7.
Huer den Dag det Østen dagis,
da fersker hand sin Mund:
Met Orme oc Padder oc anden Wkrud,
thi hand er kommen aff Helffuedis Grund.
8.
Det vaar Isald Konning,
oc saa tog hand paa:
I tale nu til min Smaa dreng,
i bede hannem til mig gaa.
9.
Hør du Vacker vnger Suend,
du skalt mit Ærende bort ride:
Til Kongen aff Brattens Borg,
ieg agter met hannem at stride.
10.
Enten bed hannem Skatten yde,
eller vare paa Krig oc Feide:
Hand maa visselig vare paa it,
ieg giffuer hannem ingen Leide.
11.
Det suared Vacker vnger Suend,
hand vaar saa kreng i tale:
Ieg skal føre eders Budskaff frem,
skulde ieg end leggis i duale.
12.
Ind kom liden Smaa dreng,
oc steddis hand for Bord:
Høre i det Konning Tiderich,
min Herre haffuer send eder Ord.
13.
Enten skulle i den Skat vdgiffue,
som loffuit vaar i fiord:
Eller i skulle møde min Herre i Marck,
der bliffuer saa stort et Mord.
14.
Icke vil ieg den Skat vdgiffue,
som ieg vaar aldrig vaan:
Førre skal ieg til Bertings Land,
oc drage mit Suerd aff Spaan.
15.
Suarede det Huitting Helfredsøn,
hand vaar saa høyt at lee:
Skulle i til Bertings Land i Aar,
da vil ieg være paared.
16.
I fiord vaar du paa Bertings Land,
oc der miste du din Hest:
Som mend ved Huitting Helfredsøn,
du sidder her hieme best.
17.
Bliffuer ieg hieme paa Brattensborg,
da miste ieg Foed oc Haand:
Haffuer ieg icke Hest at ride paa,
da løber ieg met aff Land.
18.
De rede vd aff Bratensborg,
saa mange Heldte trøste:
Der maatte Stenen reffne ved,
oc Jorden vnder dem ryste.
19.
Der reed vd Kong Tiderich,
met Løwen i sit Mercke:
Der hoss skinde den gyldene Krune,
saa vjt offuer alle Marcke.
20.
Der red Vidrich Verlandssøn,
hand fører baade Hammer oc Tange:
Der rede Esmer Kongens Sønner,
de vaare baade stercke oc lange.
21.
Det vaar rigen Raadensgaard,
hand vaar en Kempe saa sterck:
Det vaar Konning Herr Sigfred,
oc hand førde Kongens Merck.
22.
Effter fulde Siuard Snaren Suend,
met Pile de vaare huide:
Saa kom Brand Herr Visserlin,
for ingen vilde hand vige.
23.
Der nest reed Helledt Hogen,
hand vaar en Rosens Blomme:
Der reed Folquard Spillemand,
met dragen Suerd i Haande.
24.
Der reed vngen Vlff van Jern,
oc hannem bar Hest saa skøn:
Effter reed vngen Herr Humble,
oc saa Herr Sigfreds Søn.
25.
Der reed Gynther Herr Gernaffl,
met Pilen paa spenter Buer:
Der reed Sonne Folquardsøn,
hand vaar saa modig i Hue.
26.
Der Reed liden grimmer,
met sin forgylte Brynie:
Der reed Seyr hin raske,
hand vilde for ingen rømme.
27.
Oc det vaar haarden Angelfyr,
hand taler til Greffue Herr Guncelin:
Huo som icke anden Hest kand faa,
den løbe met paa bare Ben.
28.
Saa kom Mester Hildebrand,
hand sad saa fast paa Hest,
Effter fulde Munck Broder Alsing,
hand tiente disse Kemper nest.
29.
Der reed Orm vnger Suend,
hand vaar saa modig i Sinde:
Alle da vaare de glade oc trøst,
de agtet den Seyr at vinde.
30.
De rede vd aff Brattingsborg,
som de kunde aller best:
Effter løb Huitting Helfredsøn,
thi hand haffde ingen Hest.
31.
Saa lenge løb hand Huitting,
hand bleff i Huen saa vred:
Hand slog en Kempe fra Hesten ned,
oc satte sig op oc reed.
32.
Det vaar Herr Kong Tiderich,
hand sig tilbage saa:
Nu seer ieg den Hoffmand ride,
som førre vaar vaan at gaa.
33.
Hør du Huitting Helfredsøn,
du giff mine Ord vel giem:
Du skalt drage til Bertings Land,
oc føre oss Skatten hiem.
34.
Det vaar Huitting Helfredsøn,
hand bleff saa høyt at lee:
Skal ieg drage i Bertings Land,
wi bliffue ickon Kemper tre.
35.
Ieg faar dig Vidrich Verlandssøn,
den anden Tiderich van Bern:
Disse ere de beste Orlogs Mend,
som stride met Kemper gerne.
36.
De satte dem paa deris Heste,
de rede saa langt aff leed:
Det vil ieg for Sanden sige,
de vare i Hue saa vrede.
37.
Kuren stander paa Verne,
oc seer hand vd saa vide:
Hissed seer ieg de Kemper tre,
mig tyckis de ere saa vrede.
38.
Den ene er Huitting Helfredsøn,
hand miste her i fiord sin Hest:
Det maa i tro om i ville,
hand bliffuer oss en haarder Gest.
39.
Den anden er Vidrich Verlandssøn,
bær Hammer oc Tang i Mercke:
Den Tredje er Tiderich van Bern,
haffuer alle Kempers Stercke.
40.
De satte deris Heste vdi Borgegaard,
paa Slottet ginge de ind:
Det maate huer mand paa dennem see,
de vaare saa vrede i Sind.
41.
Saa toge de den Portener,
de hugge hannem i stycke smaa:
Saa ginge de i Stuen ind,
for Kongen monne de staa.
42.
Suared det Isald Konning,
oc talede hand it Ord:
Hueden ere de taber Suenne,
som staa her faare vort Bord.
43.
Melte det Kongens Skencker,
som skenckte baade Miød oc Vin:
Tage wi til vore huasse Spiude,
wi driffue dem tilbage igien.
44.
Det vaar Huitting Helfredsøn,
hand tager den Skencker i Skeg:
Hand slog hannem vnder Øret,
at Hiernen stanck paa weg.
45.
Det vaar Huitting Helfredsøn,
hand giorde der aff en leeg:
Hand kaste det døde Lig paa Bord,
huo plocker mig denne Steeg.
46.
Oc frem træn Tiderich van Berne,
drog Suerd aff forgyldene Kauffle:
Hand hug paa Isald Konning,
at Odden stod i hans Nafle.
47.
Frem træn Vidrich Verlandssøn,
oc hand hug sig en Ring:
Hand hug Fyrretiue Kemper ihiel,
oc selff løb hand omkring.
48.
Ind kom Kongens Moder,
gammel oc graa hun gred:
Det maa tro huo der vil,
der yppedis fuld ond en Leeg.
49.
Det vaar Huitting Helfredsøn,
hand hende met Suerdet hødte:
Køss hun sønder hans gode Suerd,
det brast vdi femtan stycke.
50.
Køss hun sønder hans gode Suerd,
at det vdi Hialtet brast:
Hand tog hende om begge Been,
hand slog hende i saa fast.
51.
Hun skabte sig vdi Trane Ligne,
hun fløy saa høyt i Sky:
Huitting vdi Fæder Ham,
hand lader fast effter fly.
52.
De fløye vdi Dage de fløye vdi tho,
oc huercken da finge de ro:
Saa fick hand Tranen om baade sine Been,
hand reff hende i stycker smaa.
53.
De rede vd aff Bertings Land,
met dragne Suerd i Hende:
Alle da ligge de Kemper døde,
det monne saa fast paa kiende.
Men Kongen raader for Borgen.