Konning Tidrich berømmer sig af sin Manddom og megen Vælde/og meener at hand skal icke hafve sin Lige udi noget Land. Der af yppis en Krig/at Bran Herr Vifferlin siger hannem af Konning Isald udi Bertings Land/som vel kunde hevdes ved hannem udi Styrcke og Velde. Hvilcket fortryder Konning Tiderich/og giører strax rede med alle sine Kæmper/og drager ind i Kong Isalds Land/og ofvervinder hannem med alle sine Kæmper. Her opregnis fast alle de gamle Kæmper/som udi fordoms Tid hafve været Nafnkundige af Manddoms merckelige Bedrift. Hvis Nafne og Skioldemercke ere tilforn opregnede udi den femte Vise udi denne Bog.
Kongen raader for Borgen/og saa for alle Land: Og saa for mangen rasker Helde/med dragen Sværd i Haand. Meden Kongen raader for Borgen.
2. Lad den Bonde raade for sin Bo/den Hofmand fore sin Hest: Kongen udaf Danmarck/hand raader for Borg og Feste. Meden Kongen raader for Borgen.
3. Konning Tiderich sidder paa Bratingsborg/og seer hand ud saa vide: Ingen veed jeg i Verden til/der kand være min lige. Meden Kongen.
4. Svarede hand Bran van Vifferlin/thi hand hafde vandret saa vide: End vil jeg vise eder Kæmper gode/der med eder tør stride.
5. Hand heder Isald Konning fin/og bygger paa Bertings Lande: Og hand hafver dem i følge med sig/som strider med Ulfve hine gramme.
6. Hand hafver den i følge med sig/som strider imod Biørne Tand: Hand vil intet andet æde/end Kiød af Christen Mand.
7. Hver den Dag/der Østen Dags/da seyffer hand sin Mund: Med Orme og Padder/og anden Ukrud/thi hand er kommen af Helfvedis Grund.
8. Det var Isald Konning/og saa tog hand paa: I tale nu til min smaa Dreng/I bede hannem til mig gaa. Meden Kongen raader.
9. Hør du vacker unger Svend/du skalt mit Ærinde bortride: Til Kongen af Bratens Borg/jeg agter med hannem at stride. Meden.
10. Enten bed hannem Skatten yde/eller vare paa Krig og Feide: Hand maa visselig vare paa et/jeg gifver hannem ingen Leide.
11. Det svaret Vacker Unger Svend/hand var saa kvrng i Tale: Jeg skal føre eders Budskab frem/skulde jeg end leggis i Dvale.
12. Ind kom liden smaa Dreng/og steddis hand for Bord: Høre I det Konning Tiderich/min Herre hafver send eder Ord. Meden Kongen raader for Borgen.
13. Enten skulle I den Skat udgifve/som lofvet var i fiord: Eller I skulle møde min Herre i Marck/der blifver saa stort et Mord.
14. Icke vil jeg den Skat udgifve som jeg var aldrig van: Førre skal jeg til Birtings Land/og drage mit Sværd af Spaan.
15. Svarede det Hvitting Helfredsøn/hand vorde saa høyt at lee: Skulle I til Bertings Land i Aar/da vil jeg være paa reed. Meden.
16. I fiord var du paa Birtings Land/og der miste du din Hest: Saa mænd ved Hvitting Helfredsøn/du sidder her hiemme best.
17. Blifver jeg hiemme paa Brattensborg/da miste jeg Foed og Haand: Hafver jeg icke Hest at ride paa/da løber jeg med af Land.
18. De rede ud af Brattensborg/saa mange Heldte trøste: Der maatte Steenen refne ved/og Jorden under dem bryste. Meden Kongen.
19. Der reed ud Konning Tiderich/med Løven i sit Mercke: Der hos skinde den gyldene Krone saa vit ofver alle Marcke.
20. Der reed Vidrich Verlandsøn/hand fører baade Hammer og Tange: Der rede Esmer Kongens Sønner/de vare baade stercke og lange.
21. Det var rigen Raadengaard/hand var en Kæmpe saa sterck: Det var Konning Her Sigfred/og hand førde Kongens Mercke. Meden Kongen.
22. Efter fulde Sivard Snaren Svend/med Pile de vare hvide: Saa kom Brand Herr Vifferlin/for ingen vilde hand vige. Meden Kongen.
23. Dernest reed Helled Hogen/hand var en Rosens Blomme: Der reed Folqvard Spillemand/med dragen Sværd i Haand.
24. Der reed ungen Ulf van Jern/og hannem bar Hest saa skiøn: Efter reed ungen Herr Humble/og saa Herr Sigfredsøn. Meden.
25. Der reed Gynther Herr Gernast/med Pilen paa Spenter Bue: Der reed Sonne Folqvardsøn/hand var saa modig i Hu.
26. Der reed liden Grimmer/med sin forgyldte Brynie: Der reed Seyr hin Raske/hand vilde for ingen rømme. Meden Kongen.
27. Og det var haarder Angelfyr/hand taler til Grefve Herr Guncellin: Hvo som icke anden Hest kand faa/den løbe med paa bare Been.
28. Saa kom Mester Hildebrand/hand sad saa fast paa Hest: Efter fulde Munck Broder Alsing/hand tiente disse Kæmper nest. Meden Kongen.
29. Der reed Orm unger Svend/hand var saa modig i Sinde: Alle da vare de glade og trøst/de agtet den Seyer at vinde.
30. De rede ud af Brattingsborg/som de kunde allerbest: Efter løb Hvitting Helfredsøn/thi hand hafde ingen Hest. Meden.
31. Saa lenge løb hand Hvitting/hand blef i Huen saa vred: Hand slog en Kæmpe fra Hesten ned/og satte sig op og reed.
32. Det var Herr Kong Tidrich/hand sig tilbage saa: Nu seer jeg den Hofmand ride/som førre var van at gaa. Meden Kongen raader for Borgen.
33. Hør du Hvitting Helfredsøn/du gif mine Ord vel giem: Du skal drage til Biertings Land/og føre os Skatten hiem.
34. Det var Hvitting Helfredsøn/Tog til saa høyt at lee: Skal jeg drage i Biertings Land/vi blifve ickun Kæmper tre.
35. Jeg faar dig Vidrich Verlandsøn/den anden Tidrich van Bern: Disse ere de beste Orlogs Mænd som stride med Kæmper gierne.
36. De satte dem paa deris Heste/de rede saa langt af Leed: Det vil jeg for sanden sige/de var i Hu saa vrede. Meden Kongen raader for.
37. Kuren stander paa Berne/og seer hand ud saa vide: Hisset seer jeg de Kæmper tre/mig tyckis de ere saa vrede. Meden Kongen.
38. Den ene er Hvitting Helfredsøn/hand miste her i fiord sin Hest: Det maa I tro om I ville/hand blifver os en haarder Gest.
39. Den anden er Vidrich Verlandsøn/bær Hammer og Tang i Mercke: Den tredie er Tidrich van Bern/Ere alle Kæmper stercke.
40. De satte deris Heste udi Borregaard/paa Slottet ginge de ind: Det maatte hver Mand paa dennem see/de vare saa vrede i Sind.
41. Saa toge de den Portener/de hugge hannem i Stycker smaa: Saa ginge de i Stuen ind/for Kongen monne de staa.
42. Svaret det Isald Konning/og talede hand et Ord: Hveden ere de tobe Svenne/som staa her for vort Bord.
43. Melte det Kongens Skencker/som skienckte baade Miød og Vin: Tage vi til vore hvasse Spiude/vi drifve dem tilbage igien. Meden Kongen raader for Borgen.
44. Det var Hvitting Helfredsøn/hand tager den Skencker i Skæg: Hand slog hannem under Øret/at Hiernen stanck paa Væg.
45. Det var Hvitting Helfredsøn/hand giorde der af en Leg: Hand kaste det døde Lig paa Bord/hvo plocker mig denne Steeg.
46. Og frem træd Tidrich van Berne/drog Sværd af forgyldene Knaufve: Hand hug paa Isald Konning/at Odden stoed i hans Nafve.
47. Frem træn Vidrich Verlandsøn/og hand hug sig en Ring: Hand hug fyrretyfve Kæmper ihiel/og self løb hand omkring.
48. Indkom Kongens Moder/gammel og graa/hun græd: Det maa tro hvo der vil/der yppedis fuld ond en Leg. Meden Kongen raader.
49. Det var Hvitting Helfredsøn/hand hende med Sværdet hødte: Køß hun sønder hans gode Sværd/det brast udi femten stycke.
50. Køß hun sønder hans gode Sværd/at det i Hialtet brast: Hand tog hende om begge Been/hand slog hende i saa fast. Meden.
51. Hun skabte sig i Trane Ligne/hun fløy saa høyt i Sky; Hvitting udi Fæder Ham/hand lader fast efter fly.
52. De fløye udi Dage/de fløye udi to/og hvercken da finge de Ro; Saa fick hand Tranen om baade sine Been/hand ref hende i Stycker smaa.
53. De rede ud af Bertings Land/med dragne Sværd i Hænde; Alle da ligger de Kæmper døde/det monne saa fast paa kiende. Men Kongen raader for Borgen.
