Om denne Svend Felding/ hvo og hveden hand hafver været/ ere adskillige Meeninger. Visen siger at hand hafver boet paa Helsingborg/maa vel skee paa Selufsborg. Thi det er alle Mænd vitterligt/ udi Aarhuus Stigt/ at hand hafver været Bofæst/ og Barnfød udi den skønne Egn imellem Aarhuus og Horsnes. Og vises endnu hart ved Aarkier udi Skofven hos Athel Vepen Spegels Huus/ som mand kalder det/og kort Tid forleden hafver været afbrøt/ der som Svend Feldings Staald skulde været/Og hand der skulde bundet sine Heste i Jernlænder/og det saa dannet/at Vandet af den Beck der hos/skulde løbet igiennem Staalden. Men dette er visst og fast/at Ærlig og Velbyrdig Mand salig Jørgen Rostrup/paa Seluf Stofgaard udi sin Tid fant paa fornefnde Gaard en muret Grundvold og Nederdeel af et Huus/som Svend Felding skulde boet paa. Og sees der endnu paa denne Dag Vindverne og Dørre der paa. Og er tilstæde en mægtig stoer Kaaber Gryde/som der blef funden udi Grunden under den grafne Muld. Der fandes og samme Tid et Harnist og et langt breet Sverd/som en Tid lang hengde der i Borgstuen. udi Seluf Kirckebog standis indtegnet fore udi Calendario/ paa Latine skrefvet/at den gamle Svend Felding er død paa S. Mathiæ Apostoli Dag. Hans Hustru Aase paa S. Michaelis Dag. Deris Daatter Ingret paa S. Povels Omvendelsis Dag/og hendis Søn paa næste Søndag efter Aske Onsdag. Men dette feiler her/at Aars Tallet er icke her hos antegnet. Saa mand icke kand vide til visse paa hvad Tid/enten Svend Felding den unge eller gamle hafver lefvet. Her fandtes vel en temmelig lang Kampesteen/liggendis strax inden Kirckedørren/med Sex Vers Rune Bogstafver paa/hvilcken tilforn hafde ligget op imod Choret. Bogstafverne vare meste parten ukiendelige og en deel henslidne. Hafver uden Tvist været denne Slegtis Ligsteen/som videre skal omtalis en anden sted.
Der findis endda en anden Vise om Svend Felding/som vi sætte her næst efter/paa det mand kand see/at der uden Tvil hafver været en Slegt her udi Riget. Og er mueligt den første der hafver været en Slegfred af Kongelig Stamme/som vi her efter i samme Vise skulle faa at høre.
Svend Felding hand sider paa Helsingborg/og roser hand af sin Færd: Og hand var sig baade mild og blid/hand giordet sig med sit Sverd.
2. Svend Felding lofver sig en Pillegrims gang/alt ind til Rom at gange: Og det lofvet hver Danske Pillegrim/at hand skulde did komme.
3. Og de rede ud af Dannemarck/de vare icke Pillegrime uden to: Og de geste dennem udi en Stad/hand heder Høfdingsø.
4. Og de geste dennem udi en Hofvet Stad/hand heder Høfdingsø: Og de geste dennem en stolte Jomfru/hun var saa væn en Møe.
5. Hun sætte Svend Felding øfverst til Bord/blant andre Riddere i Skare: Og i da spurde den stolte Jomfru/alt hveden de kommen vare.
6. I ere ingen fattige Pillegrim/os hafver i Aften gest: Jeg seer det paa eders Skiorte smaa/hun er med røde Guld fest.
7. Jeg ser det paa eders Skiorte smaa/hun er med røde Guld fest: At I er Kongen af Dannemarck/thi ville I vide vort beste.
8. Icke er jeg Konning af Dannemarck. Og jeg rider ey saa sterck: Jeg er en fattig Pillegrim/fød i Dannemarck.
9. Hør I det min stolte Jomfru/I lader eder icke fortycke: Der fødis end Børn i Dannemarck/og end hver med sin Lycke.
10. Og alt da sad den stolte Jomfru/og syde hun Silcke-Søm: Hver en Søm alt der hun søde/hendis Øyne runde udi Strøm.
11. Og høre I det min stolte Jomfru/og hvi sørge I saa saare: I sige mig noget af eders Vaade/Jeg løser eder af denne Fare.
12. Her er en Riser paa vort Land/hand vil vort Land forøde: Og hand vil icke hafve andet til Kaast/end Fruer og Jomfruer til Føde.
13. Her er en Trold paa vort Land/hand vil vort Land fordrifve: Uden vi kunde faa den samme Mand/som Dysten tør med hannem ride.
14. Jeg hafver det alle mine Dage hørt/de Danske Mænd ere saa fromme; Jeg tacker nu Gud i Himmerig/her møtte en af dennem komme.
15. Og hafde jeg Hest og hafde jeg Harnisk/min Ring var ret til maade; Da vilde jeg for eder min stolte Jomfruv/med hannem bryde en Stage.
16. Og de lede frem tre hundrede Heste/og de vare alle hvide; Den første Svend Felding sin Sadel paa lagde/hand bugnet til Jorden som en Toge.
17. De lede ud de Spanske Ørs/deris Øyne vare meget liuse; Svend Felding streg dem Temme ofver Hofvet/saa snart lode de sig kyse.
18. Og det var Herre Svend Felding/hand klager sig saa saare; Og hafde jeg en Hest af Dannemarck/hafde ædt af Dannemarcks Foder.
13. Jeg førte mig udaf Dannemarck/vel femten gode Guldringe; Hafde jeg en Hest af Jutland/de skulde alle for hannem springe.
20. Og der kom gangendis en Møller-Mand/saa listelig ofver denne Marck; Og jeg hafver mig en dannebroget Hest/er fød i Dannemarck.
21. Og jeg hafver mig en dannebroget Hest/er fød i Sæbylund; Hver den gang hand til Møllen gaar/hand bær vel femten Pund.
22. Hør du goden Møller/du lad mig Hesten see; Ere vi begge Danske to/vi bestyre vel Valske Tre.
23. Den Tid den Hest og hand kom frem/hand var som Mølleren sagde; Med høyen Hoft og bred den Bringe/Svend Felding sin Sadel paa lagde.
24. Hand drog af sine Handske smaa/hans Hænder vare meget hvide; Og self giordet hand sin gode Hest/paa Svenden torde hand icke lide.
25. Hand giordet sin Hest med Sadelgiord/og saa med Sadelgiorde Tre; Det første Hesten hand ragte sig/og sønder ginge alle de.
26. Hand giordet Hesten saa ofvermaade fast/og mest alt ofver det tycke; Hesten falt for hannem paa Knæ/og Giorden udi tj stycke.
27. Og jeg gick mig af Dannemarck/med femten gode Guldringe; Hafde jeg en Sadelgiord for dennem/da vilde jeg lade dem springe.
28. Sende I Bud saa bradelig/hen ofver den grønne Hede; I lade den skiønne Jomfru tilsige/hun lader Sadelgiord rede.
29. Femten vare de stolte Jomfruer/som slyngede Guld med alle: Førend de kunde faa den Sadelgiord/Svend Feldings Hest kunde holde.
30. De Fruer af Hummer de Fruer af Pommer/og mange Jomfruer flere: De slynget baade Guld og Silcke Tøg/som Dannebroge skulde bære.
31. Det var aarle om Morgen/den Sadelgiord var rede: Siu Alne lang og Qvarter tyck/fem Spande udi sin Brede.
32. Den Tid den Hest hand var nu giord/og da var hand saa vred; At ingen af Østerige Kongens Mænd torde til hannem see.
33. Og hør du det min gode Hest/og hafver du Mandveyd; Jeg skal dig en Pricke linne/alt før jeg stiger til dig.
34. Og hør du det min gode Hest/du spiller som Burcke-Kid; Her maa I see alle Tydske Riddere/hvad Danske Mand hafver for Sæd.
35. I tage nu det kronet Sper/jeg hafver det forlofvet at føre; I henter mig hid en Skudemast/ jeg megter hende vel at røre.
36. Det første Rend de sammen rede/Diefvelen hand var fuld sterck; Deris Heste begge i Knæene ginge/og Sperene dref i Marck.
37. Og det er ingen Dyst at ride/jeg vil ickun Hesten prøfve; Du møde mig i Morgen paa denne Stæd/jeg skal dig en Krog-Stød gifve.
38. Svend Felding gaar sig om Kirckegaard/lader sig fuld vel berette; Og saa loed hand sin Brynje beslaa/vor HErre loed hand i sætte.
39. Og høre I det min stolte Jomfru/I lader eder icke fortycke; Enten skal hand Sadelen rømme/eller Halsen udi tre stycke.
40. Og de fulde ud af Staden med/tillige baade Mand og Qvinde: Gifve det GUD Fader i Himmerig/Svend Felding hand maatte vinde.
41. I legge nu bort det smale Sper/som I ere van at føre; I tage mig hid min gode Staalstang/udi Danmarck lod jeg den giøre.
42. Det andet Rend de sammen rede/de Hellede vare begge saa vrede; Troldens Hals brast sønder i to/hans Hofvet dref langt i Hede.
43. Hans Hofvet udi ni/hans Ryg udi fem/hans Been i femten stycke; Saa reed hand til den stolte Jomfru/hannem lyster da først at dricke.
44. Ud da ginge de Riddere ni/de toge Svend Felding af Hest; Lande og Rige vi eder antvorde/Jomfruen om I ville feste.
45. Jeg hafver mig en Jomfru fest/udi Østerelands Konge-Rige; For siu Tønder af det røde Guld/jeg vil hende icke svige.
46. I lade ickun bygge et murede Huus/foruden ved Høfdingsø; I spare der aldrig for Danske Pillegrim/enten god Vin eller Brød.
47. Der sparis icke for Danske Hofmænd/enten Vin eller fuld got Brød; De hede got for Svend Feldings Nafn/hand er for langen Død.
