Op, prøv det unge Mod!
sky ikke Striden!
Kjøl ei det varme Blod
med Kløgt før Tiden!
Imod det største Maal
du rask dig svinge,
mens, lig en Fjer af Staal,
din Kraft kan springe!
Og naaer du ikke op,
hvorhen du stunded,
har du til Bjergets Top
ei Veien fundet,
det rene Straalevæld,
som hist du skimted,
har ind dog i din Sjæl
paa Flugten glimtet.
Og skal du siden gaae
i Dalens Taage
og maalløs høre paa
de gamle Kloge,
pust til den skjulte Gnist
dybt i dit Indre,
som Trøstens Stjerne vist
den da vil tindre.
Et ringe Bytte vel
fra tunge Kampe,
i Ungdoms Gravkapel
en enlig Lampe,
men dog et Livets Lys,
som kvæger Sindet,
naar i dets Flammegys
end sittrer Mindet.