†
†
Abigael Forchhammer
9. August 1888.
9. August 1888.
Brat kom din Kveld, Abigael,
og hastig Dødens Stunder;
men fuld af Tro dit Kors Du bar —
og reen og klar, som selv Du var,
sâa gik din Livs-Sol under.
Varm var din Sjæl, Abigael,
saa rig for dine Kjære!
Tolv Børn Du hused ved din Barm,
dog bredte Du din Moder-Arm
med Plads for mange flere!
Karsk var din Sjæl, Abigael,
paa Dig er godt at slægte —
som Ungmø saa ædruelig,
som Moder saa jomfruelig,
som Sølvbrud ung og ægte!
From var din Sjæl, Abigael,
Du kunde tro og tie!
Dog reded Du med virksom Haand
de mange Skolehjemmets Baand,
var Martha i Marie!
— Hvad gav Dig vel, Abigael,
saa sunde Sjælekræfter?
Mon Sandefjordens friske Luft,
mon Granens og Linnæens Duft,
Du kunde længes efter?
Ja Norges Fjeld, Abigael,
Dig rakte gode Gaver —
dog dybest Tak dit Hjerte bar
til Ham, i hvem Du podet var,
til Ham fra Sarons Haver!
For Daabens Væld, Abigael,
som med Guds Aand Dig salved!
for Galilæer-Søens Luft!
for Jesu Fodspors Nardus-Duft,
der fylder Kirkehvalvet!
Mod ham din Sjæl, Abigael,
har længtes paa det Sidste —
af ham Du vilde tvættes reen,
og derfor Sejrens Palmegreen
tør svøbes om din Kiste.
— Farvel, Farvel, Abigael,
og Tak for dennesinde!
Jeg saae Dig i din Foraars-Glans,
jeg saae Dig under Høstens Krans,
— velsignet er dit Minde.