Christian Richardt (1831–92)

Nys blev Solen ringet ned

for en Sjæl, som elsked Solen,

men som dog var vel bered’

til at slippe Planteskolen,

til at bæres som i Blund

over i en bedre Bund.

Alt hvad der var stort og skjønt,

Norges Fjeld og Danmarks Blommer,

Rosens Blus og Skovens Grønt,

og vor Skjaldekunsts Skjærsommer —

Alt hvad Kjærlighed er værdt,

det var hendes Hjerte kjært.

Kaldtes hun af Nødens Krav,

frem med Kraft hun kunde træde,

og saa eens mod Høj og Lav,

ja som Himlens Sol og Væde;

Haand og Hjerte fulgtes ad —

og med Glade var hun glad.

Varm og tro mod Fædres Jord,

varm og tro mod Ven og Frænde!

Egen i sit mindste Ord,

djærv og egen, let at kjende!

Ligned hun sig selv da kun?

Nej en Christen ligned hun!

Derfor bar hun som en Helt

Ørets tunge Pantserdække;

derfor kunde Hjemmets Telt

over mange Smaafolk række;

derfor tog hun sine Savn

fast og fromt i Jesu Navn.

Ja, fordi hun var saa sand,

fandt hun Vejen til »den Sande«!

Ham, som baade vil og kan,

gav hun Lov sit Leer at danne;

ham, hvis Haand og Aand har gjort

hendes Hjerte varmt og stort.

— Lad da Støvet sænkes ned

hist, hvor Mindets Sangfugl bygger

om din Husbonds Hvilested

under Herlufs Bøgeskygger!

Hvil saa i Guds Naades Ly,

til det store Paaskegry!