II. Ved Velgjørenheds-Selskabets Skoles Jubilæum
(2. Marts 1884.)
(2. Marts 1884.)
Hvem vil ikke gjerne prise
baade højt og tidt,
at Studenter undervise
Stadens Ungdom frit!
Dog den Ting er langt tilbage,
alt i Lampetrannens Dage,
sat i Scene heelt beskeden
i »Velgjørenheden«.
Og om alle Friheds-Gaver
fra den nye Tid
løstes op og faldt i Staver
under idel Strid —
dog vor Frihed vi bevarer:
den for Lærer-Honorarer!
Den vil Ingen os anfægte,
den er god og ægte.
Ja vor Skole — trods dens Farten
om fra Sted til Sted —
Friheds rette Mærke har den:
Frugt af hvert et Bed!
Hundreder af flinke Sønner
voxed’ i de laante Rønner,
modnedes til Gavn og Hæder
i de trange Stræder!
Ære være ham, vor Gamle,
med det hvide Skjæg,
Førstemanden til at samle
Steen til Skolens Væg!
Ære hver, som tro mod Lyset
hjalp den over Pengegyset!
hver, som gav den Tid og Kræfter —
skee det og herefter!
Da vor lille, frie Skole,
blomstre skal — vil Gud!
under bedre Kaar sig sole,
rigt sig folde ud —
saa det her som alle Vegne
dufter skjønt af Hygiejne!
Saa vor Ungdom faaer et Eden
i »Velgjørenheden«!