Christian Richardt (1831–92)

        Forfatter og Forlægger

        de er et Ægtepar,

        som for hinanden dægger

        og mangen Løndom har!

Forfatteren bejled — og hun var blid,

og snart hun blev ham huld;

og saa holdt de Bryllup ved Paasketid,

og Fadderstads — til Jul!

        Kritikken ammed Barnet,

        og gav det Huld og Held —

        at sige naar ej Skarnet

        det trykked halvt ihjel!

Men synes blot Publikum om den Smaa,

da fryde sig de To —

For-Fatteren føler sig ovenpaa,

og Mutter med mintro.

        Mens ved Castale-Kruset

        han stirrer mod det Blaa,

        har hun saa travlt i Huset

        og klæder Flokken paa!

Og hun er tillige Forstrækkeren,

har Nøgleknippets Magt,

— at sige naar ikke Forlæggeren

har Nøglen med forlagt.

        Og tidt — skjøndt ej som Regel —

        Sølvbryllup og der staar

        (som Bjørnsons med Hegel

        engang forleden Aar):

da confirmeres det første Pus,

med Guldsnit for og bag;

og begge Parterne drikke Du’s,

og slaa et lille Slag.

        See det var et memento

        for baade Vært og Gjæst,

        thi her er som bekjendt, o!

        en stor Familiefest.

Ja leve det boglige Ægteskab

fra Kjøl til Gjedsers Pynt —

det føre til Vinding (og ej til Tab)

af Aand — og Vid — og Mønt!