Tro, som overvinder Alt!
eneste i Verden vide,
der kan trøste dem som lide,
der kan styrke dem som stride,
der kan rejse dem som faldt —
straal som i de gamle Dage,
da det Verdenskampen gjaldt!
Viis Dig mægtig i de Svage!
Mellem Ulve gik Du Bud,
svøbt i Ringhed som din Mester!
haanet af Alverdens Præster,
Dødsens Barn ved Romas Fester —
mægted dog at holde ud:
slukke Løgnens Offerkjerter,
rejse for en hellig Gud
Tempelhvalv i Hedning-Hjerter!
Der er Ulve nok endnu,
som mod Hjorden viser Tænder!
der er nok af løse Venner,
som ved første Anskrig render,
svajende i Sind og Hu —
o men Hyrden er den samme,
og den samme er og Du!
Ej Du vorde vil til Skamme!
Der er nok af Slangens Kuld,
som i Sjælens Dyb har Leje,
som vil slime vore Veje,
røve os vort bedste Eje
og forgifte Hjertets Muld —
dog er Herren Slangens Mester,
værger os med Skjold af Guld,
hvor hans Aand et Hjerte gjæster!
— Stjernelys fra Bethlehem!
straal igjennem Tidens Taage,
ram de matte Øjenlaage,
bring os alle til at vaage,
og de Tvivlende beskjæm!
Lys os ind til Naadestolen,
led til Golgatha os frem,
og bebud os Paaskesolen!