Lyksalig den, der langt fra Mennesker,
Sit skiulte Liv i eensom Vraae hendrager,
Der ingen Ven med sine Griller plager,
Der ingen elsker, og er ingen kiær.
Hver Hiertets Drift kun skabtes til vor Smerte;
Sit eget Græskar her hver Jonas har,
Snart Venskab, og snart Kiærlighed det var,
Og eene til vor Marter fik vi Hierte.