Romance
efter Göthe.
efter Göthe.
En Natfiol saa ydmyg stod
Ukiendt ved andre Blomsters Fod,
Og man den agted ikke!
En ung Hyrdinde kom derhid,
Med flygtigt Fied, af Sind saa blid,
Derhid,
Ad Engen hid og sang!
Violen sukked’: Var jeg kun
Saa smuk, kun halv saa smuk, som hun!
O kun saa smuk, som Rosen!
Til hun mig havde plukt, og kyst,
Og ladt mig visne paa sit Bryst,
Ak kun
En liden, liden Stund.
Men ak! Hyrdinden kom derhen,
Og saae den ei, og traadde den,
Den arme! under Fødder!
Den segned’, døde, glædde sig;
Froe døer jeg, thi jeg døer ved dig
Ved dig
Og for din Fod jeg døer.