Lina
tildeels efter det tydske.
tildeels efter det tydske.
Min Sang, min Lina, er for dig!
Min Musa er mit Hierte.
Du selv at synge lærte mig,
Da du mig elske lærte;
Thi er og du og Kiærlighed
Alt det, din Ven at synge veed!
Saa mangen Sang jeg bragde dig,
Og saae dig huld den tage!
O den Gang var jeg lykkelig!
Men nu min Sang er Klage!
Ei meer skal Smiil og Tak fra dig
Mig giøre stolt, og glad, og riig.
Du reves bort fra dette Bryst,
Og intet meer mig glæder,
Naturen al sin rige Lyst
Forgiæves om mig spreder.
Ak i dens moderlige Favn
Jeg dobbelt føler Linas Savn.
Hvorhen mit Øie vender sig,
Det møder Linas Minde,
Strax flyer det alt, og søger dig;
Dig kan det ikke finde!
Og naar jeg mindes, savner dig,
O hvad! hvad kan da fryde mig?
O skiønne Lina! hvo dig saae,
Hvad Syn kan ham fornøie?
Er blidest Maidags Himmel blaa,
Og venlig, som dit Øie?
Er Rosens Rødme halv saa fiin
Saa skiær, saa huld, saa skiøn, som din?
Saa skiøn I finde Lilien,
I Lina skulde kiende!
Forvoxen, skrumpen, sort er den,
Og grim og leed mod hende!
Og hæs er Nattergalens Sang
Mod hendes Tales Trylleklang!
O hver en Sorg forsvandt for den,
Som Snee for Solen svinder;
Men nu, hvor jeg mig vender hen,
Ny Sorg for mig oprinder;
Selv ærligt Venskabs ømme Trøst
Opriver Saaret i mit Bryst!
Har den for Jordens Glæder Smag,
Der Himlens fik at kiende?
Hvad ere Venstabs Favnetag
For den, der kyste hende?
Og naar jeg Dyd og Ømhed seer,
Jeg mindes, favner Lina meer!
O kom! o kom igien til mig!
Jeg atter Fryd skal finde!
See! Glæderne omsvæve dig,
Som deres Herskerinde!
Alt, alt jeg har, naar du er her!
Alt savner jeg, du borte er!
Men skal jeg, skal jeg savne dig,
Og med dig al min Glæde,
Den Trøst skal intet røve mig,
Min Lina! dig at qvæde!
Ei meer du hører, lønner mig!
Men evig skal jeg synge dig.