Savnet
Efter Franzên
Efter Franzên
Din Sol, Natur! gaaer op saa skiön,
Og alle Taager flye,
Hvert Kryb faaer Liv, hver Plet blir grön,
Og Himlen selv er ny.
Ak uden Haab henvisner jeg!
Min Sol oprinder ei.
Ei sees det vilde Snedriv meer,
Hvor Veiret kiæmped nys;
Alt som til Bryllups om mig leer,
Hvert Vindpust er et Kys.
Kun i mit Hierte hersker haard
En Vinter uden Vaar.
I Dalen aabnes Knop ved Knop
Med tusend Farvers Glands,
Fro svæver blandt de Skiönnes Trop
Ung Sommerfulg i Dands.
Een Blomst, kun een, er min Begiær,
Og den ei findes her.
Nys Philomele til vor Lund
Hiemkom fra Vinterfærd,
Ved Magens Side glemmer hun
Det skiönne Sydens Værd.
Vaar eller Vinter, aldrig meer
Jeg her min Flygtning seer.
Der sidder det, hver i sin Top,
Det himmelsk frie Par;
Han ved hver Trille holder op,
At vente hendes Svar.
Ak ubesvaret blir min Sang,
Den höres ei engang.
Hvo opkiös nu de glade to?
Alt mödes de igien
I næste Lund, og sidde fro,
Og næbbes paa en Green.
Ak! da vi skiltes, flöi jeg hid,
Og hun drog evig did.
Dem skiller ikke Rang og Guld,
Der bryde Eed og Tro,
Er han kun driftig, hun kun huld,
De sörge ei for Bo.
Min Bo er Graven, selv ei den
Besöges af min Ven.