Nu
Efter Clason Horn
Efter Clason Horn
Uendelige Væsen! du,
For hvilken hele Evigheden
Er kun et eenligt enkelt Nu,
Med Miskund see til os herneden!
Dig helliges i denne Sang
Mit Nu, som ene mig tilhörer,
Tag det! maaskee for sidste Gang
I dette Nu jeg Tungen rörer.
Et Nu, et nyfödt Öieblik
Er al den Eie, os er givet,
Dets Maal et Skimt, dets Rum en Prik;
En Vugning for at sove, Livet.
Det slaaer, det store Tidens Uhr,
Et Gysende mit Væsen fylder;
I dette Nu en heel Natur
Forvandlings-Budet ydmyg hylder.
I hvert et Nu en aabnet Grav
Sees Stövet til sin Byrd at fæste,
Men Skabermildhed Stövet gav
I dette Nu Frö til det næste.
Alt lever for en Morgen her,
Did sigter Driften, som Behovet,
Alts Lov Forgiængelighed er,
Men Haabet efterlades Rovet.
I Maaneskifte skildrer sig,
Min svundne Tid, mit Nu, mit Siden;
Mit Næde viser Hytten mig,
Et Ny jeg ane tör i Tiden.
Ak! da vor Bane er saa kort,
Forenede lad os den vandre,
Og være, för vi slumre bort,
Til Fryd og Nytte for hverandre.
I dette Nu af dig attraaer
En Armodstaare at formildes;
I dette Nu den Blinde gaaer,
At falde hielplös, og forvildes.
Gaae, il at lindre begges Nöd
I dette Nu, opsæt det ikke!
Thi Godt og Ondt, og Liv og Död
Beroe saa tidt paa Öieblikke.
Og du, som Verden til Behag
End böiet gaaer i Udyds Lænker,
Sværg Dyden Troskab end i Dag,
Til Morgen Daaren sig betænker.