Til Sövnen
Efter Franzén og Della Casa
Efter Franzén og Della Casa
O Slummer! du den stille sorrigblide!
Velkommen Nattens Sön! du sidste Ven
For Sottesengens Usling, og for den,
Hvem Livet blot har lært at skiule sig og lide!
Mit Hierte kom at lindre, at udgyde
Fra dine Vinger Kraft at haabe end!
De sönderknuste Lemmer skiænk igien
Den korte Ro, de snart har glemt at nyde!
Hvor er den Ro, som flyer for Dagens Röst
I Nattens Favn, som paa sit Knæ den veier,
Hvor disse Drömme, den til Selskab eier?
Forgiæves sukker mit fortærte Bryst
Til eder, kolde Skygger, döve Leier!
O lange Nat! o Venten uden Tröst!