Hofnarren
Fabel efter Nivernois
Fabel efter Nivernois
En Konge havde sig engang en Nar,
Som i de Dage Mode var,
Den Mode har man nu ladt fare;
Om man giör vel deri, jeg ikke veed,
Og kom i meget stor Forlegenhed,
Hvis jeg blev nöd, det Spörgsmaal at besvare.
Hofmændene ei tænkte saa,
Hofnarren kan de ei udstaae,
Ved hvem de mangen Plan fordærvet saae,
Da han dem kiender, og igiennemskuer;
Thi gode Öine havde vores Nar;
Derhos for Tungebaand han skaaret var;
Et saadant farligt Dyr tilhove ikke duer.
Desuden mored han Hans Majestæt,
Og vandt sig nu og da en Naadeskiærv ved det.
Saa lidet det end var, dog meer end nok det er,
At faae det hele Hofkryb i Gevær.
Til Lykke Narren hensov! der blev Glæde,
Strax sees det hele Hof for Thronen at fremtræde
Med allerunderdanigst Forestilling,
Om ei hans Majestæt i Naade vil
Behage at afskaffe en Bestilling,
Som dem til Harm, og ham til Skam er til.
Afskaffe den! hvorfor? löd Kongens Svar:
Hvad er der da paa den at sige?
Han fik mig til at lee, som altid noget var.
Og nu end eet, som muligt for mit Rige
Saa lidt Betydenhed ei har;
Saa mangen Sandhed sagde mig min Nar,
Som mine Vise var for vise — til at sige.