Den döende Barde
Efter det Engelske af Walter Scott.
Efter det Engelske af Walter Scott.
O klag! Dinas Emlia! thi nær er den Stund,
Forstummende Gienlud skal döe i din Lund.
Ei meer ak ved Teivi skal Cadwallon glad,
Med vildene Bölgeslag blande sit Qvad.
I Vaar og i Höst skal din Skygge saa væn
Uhædret fremblomstre, uhædret döe hen;
Snart lever den Tunge, det Öie ei meer,
Der henrykt den synger, og henrykt den seer.
Lad diærvt, Dinas Emlin, dine Sönner frem gaae,
Stolt Saxer fra Prestatyns Side at slaae.
Hvad Skiald giemmer Heltenes Minde i Sang,
Hvad Harpe dem kalder til Liv ved sin Klang.
Og o, Dinas Emlin! dine Ungmöers Flok,
Med svulmende Svanebarm, bölgende Lok!
Hvad tonerig Sværmer skal hylde der’ Blik,
Naar halve der’ Ynde med Skialden forgik.
Farvel da, Sölvteivi! din elskede Bred!
Jeg haster til Fortidens Skialder afsted,
Med Lewarch, Meilor, og Merlin den graa,
Og vise Taljessing Skyharpen af slaae.
Farvel, Dinas Emlin! din Lund være grön!
Din Krigerhob seirsæl, din Döttreflok skiön!
Og du, hvis Klang tolker min Hendöd saa mat,
Farvel, elskte Harpe! min eneste Skat!