Veed du et Land, Citronen blomstrer vildt,
Bag mørke Løv Orangen grønnes mildt,
En sagte Kiøling giennem Egnen gaaer,
Hvor Myrthen blid hos Olietræet staaer.
Veed du det Land! Didhen! didhen!
Hvor sødt at tye med dig, min elskte Ven!
Der er et Huus, dets Tag paa Søiler lagt,
Høi Salen er, og straalende med Pragt;
Hvert Marmorbilled smiler huldt til mig.
Du arme, arme Barn! hvad giør man dig?
O elskte Huus! didhen! didhen!
Hvor sødt at tye med dig, Beskytter, Ven!
Veed du det Bierg, hvis Fodstie øines ei,
I Taage Mulen søger der sin Vei,
I Klippens Rifte ruger Dragen grum
Og Fieldet styrter ned i Fossens Skum.
Veed du det Bjerg! didhen! didhen,
Gaaer vores Vei! o Fader drag didhen.