Der var en Lov i Grækenland,
Som giør sin Autor Ære,
Og det er ilde, den og han
Saa reent forglemt skal være!
Hvo kommer i Symposia,
Skal drikke, eller gaae derfra.
Men naar man grant beseer den Sag,
Den vidner dog tillige,
At mangen een i deres Lag
Har havt for Skik sin Pligt at svige;
Thi hvortil var et saadant Bud,
Naar hver sit Glas drak villig ud?
Vi havde ingen saadan Lov,
Deraf vi os berømme,
Den har ei Folk som vi behov,
Der ei sin Pligt forsømme;
Med al Respekt for Grækerne
Er vi dog meget viisere.