Smaa sirlige tuer med sirlige plader
markerer den vej, vi drog frem;
smaa smilende høje fortæller om længsler
og haab, som gik under i lyst og i trængsler.
Smaa sirlige tuer som svaler i rader
vil følge os, til vi naar hjem.
Smaa døende drømme vil snart følge efter
og trætte smaa haab faa stridt ud.
Det mod, som vi øged’ med ildnende løfter
begraves i tuer langs vejenes grøfter,
og tavler beretter: her ligger smaa kræfter
og drømme, som vandred’ til Gud.
Men underet, det der ta’er livet af sorgen
— ved alle de hellige mænd! —
det kysses til live af solen og dagen,
og hver dag har næppe en time paa bagen,
før verden har set en opstandelses morgen,
hvor tusind smaa haab gaar igen.