Hun spurgte mig, hvordan et digt bli’r til.
Jeg svared’ sanddru: — Kun fordi det vil!
Man intet anende gaar paa sin gang
og lytter til smaa fugles morgensang —
en tvivlsom digter, men utvivlsom synder,
da kyllingen i een forsagt begynder
at pikke paa sin skal, for den vil ud.
Og resten gør saamænd den gode Gud!