De bad mig: lev dit liv som før,
da vaar var fest og glød.
For nu er saft i stilk og knop
og frugt i hver blomsts skød.
Men ak — et sted i Flandern er
en hjerne mast til grød.
De bad mig med til fryd og fest,
da horn og fløjte lød.
En tung og fuldgod, ædel vin
i slebne glas de gød.
Men ak — ved Narvik er i dag
en yngling netop død.
De bad: glem alt, hvad der er trist
og ondt og stedt i nød;
thi hvem kan naa, hvad staal og ild
mod unge liv forbrød.
Men ak — jeg ser en slagmark fuld
af sønderrevet kød.