Da jeg var ung, sa’ jeg til Sorgen:
— Sorg, kom ned og leg med mig!
Nu har jeg ham dagen lang,
og mod aften er hans sang:
— Vær taalmodig til i morgen,
naar jeg atter gæster dig!
Jeg har knuget mine hænder
og har bedt ham: — Rejs fra mig!
og hans røst er blid og klar,
da han giver dette svar:
— Har du ingen andre venner:
jeg vil aldrig svigte dig!
(Irsk motiv)