Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Vil, Bragi! end du ildne mig til Sang?

Sølvskiægget Skiald med Kraft besiæled du

I Fordumstid, og du giør saa endnu,

Naar Helte samle sig ved Skioldeklang.

Vel Gubben strider ei for Danavang;

Men Modet i den tappre Ynglings Bryst,

Naar Æren kalder ham til blodig Dyst,

Kan Skialden styrke med sin Siælerøst.

Henrykt var længst, du høie Heltenord!

Min Hu af din mærkværdige Bedrift;

Ei er, hvad staaer i gamle Runeskrift,

Et Eventyr, forskiønt af Tidens Flor.

Og lidet Land giør ikke Helten mat;

I Thors, i Oldtids Øxehammer-Skaft

Har Nutids Baldur lagt sin bedste Kraft:

End David møder trøstig Goliath.

Svæv for dem, Thor! din Styrkes Bælte spænd

End faderligt om hver en Danskes Lænd!

Lær ham for mægtig Voldsmand ei at flye,

Lær ham at lyne fra den sorte Sky!

Du Asa-Tyr! lær ham i Fenris’ Gab

At støde Haanden! Om til Haandens Tab —

Hvad siger det? Han har endnu en Haand,

Og Tvedragt smedder Ulven Dvergebaand.

Du Regnar Lodbrok! Harald Hildetand!

Stærkodder! svæver om den danske Mand

Fra Valhal ned. I styrked alt hans Mod

Med Adelen af eders Helteblod.

Du Hrolf med dine Kæmper! ei forladt

Du Danmark har i høitidsfulde Nat;

Som Alfer svæver over Land og Sø,

Og lærer danske Mand som Mand at døe,

Sin Konge tro, som hist i Oldtids Leir!

Den bedste Seir, det er dog Ærens Seir.

Nu blaaner Himlen, synker skumle Slud,

Paa Skyen seer jeg Tveskiæg, Store-Knud;

De raabe høit til Hæren disse Ord:

„Ei vorde liden, hvo tilfom var stor!”

Og Axel kom med Volmar, seer jeg ret.

Han siunger høit: „Mit Folk er atter frit.

Glem ei, hvor diærvt jeg tugted Svantevit!

Det halve Preussen er en vendisk Æt.”

Paa Havet lyner Tordenskjold og Juel,

Og Daniel Rantzau stormer hist fra Land;

De raabe trodsigt: „Ingen Danemand

For dobbelt stærke Fiende krøb i Skiul.”

Og Nelson hist — som vakte Løvens Had —

Vor Fiende først, bevidned: ingen Fransk

I Mod og Hærværk overgik en Dansk.

Hans største Strid den stod ved Axelstad.

Men nu? hvad skeer? Det har ei Skiebnen sagt;

Men Sandhed evig være skal vor Tolk:

Det danske Folk er intet søvnigt Folk,

Fortiener ikke, Tydsker! din Foragt.

Her Videnskabens Hal og Kunstens Hal

Kan længst alt maale sig med din. Det veed

Ei en misundelig Uvidenhed;

Dog at vi ere Mænd, du vide skal.

Og hvis vi standse maae, skiøndt Kampens Børn,

For Mængden — glem dog ikke, Preusser! nu:

Ei Dansken viger blegnende, som du

Saa ofte veg for Bonapartes Ørn.

I Freden siunge vi, som i vor Leir,

Og høit med Helt istemmer Viv og Mø:

For Danmark leve vi, for Danmark døe;

Den bedste Seir, det er dog Ærens Seir.