Danske Mænd! halvhundred Aar —
De forsvunde paa Tidernes Vinge;
Atter Thor paa Skioldet slaaer.
Mens vort Folk i Kampen gaaer,
Heimdals Hane ryster sin Vinge,
Kalder til Strid, som i Heltenes Tid.
Vi slaae for Fædrelandet.
Retfærds Gud os Lykken spaaer,
Og til Hel vorde Tvedragt forbandet!
Sønderjyde! man tvinge dig vil,
Danske Broder ei Broder at kalde;
Men det vorder et farligt Spil,
Det for silde fortryde dem vil,
Naar de danske Pundinger knalde.
Landstormen vakt, har Seiren os bragt.
For Sønderjylland vi stride!
Oprørs skiændige Foragt
Skal i Græsset for Tapperhed bide!