Bryllupssang
til min Johannes og Francisca.
til min Johannes og Francisca.
Skrevet i Paris, December 1844.
Skrevet i Paris, December 1844.
Hvor saare Meget vil der til
For lykkelig at være!
Det hielper ei, med Skyggespil
At holde Tant i Ære.
Vor Zetlitz var med Lidt fornøit,
Dog, tarvelig, han tænkte høit:
„En yndig Viv og Venner til”; —
Kan Hiertet meer begiære?
Dog, „sunde Brød og Kildevand”,
Blot Lykken deri finde —
Nei, det kan ingen Ægtemand,
Og heller ei hans Qvinde.
Hil eder, Elskte! Kongen bød:
„Til Vandet Viin, og Suul til Brød!”
Og lykkeligt i Dalens Skiød
Kan Livets Kilde rinde.
Dog, selve Solen har en Plet,
Og det har hver en Lykke:
Franeisca, vor Migeiforgiet,
Skal meer ei Hiemmet smykke.
Hun reiser bort, den vene Mø;
Dog — hun forlader ei vor Ø,
Og alle vil vi glædes ret
Ved Giensyns høie Lykke.
Johannes, sin Francisca værd,
Hun hans i Sorg og Glæde!
Thi feire vi jer Bryllupsfærd
Her samtlige tilstede.
Her samtlige? Der mangle Tre.
Johannes! dog du kan dem see;
Dem fierner ingen Vintersnee
Fra din og hendes Glæde.
Francisca! Fader, Moder svandt;
Men snart paa Livets Veie
De elskte To du atter fandt,
Og ikke blot din Pleie.
Med Taarer skilles du fra dem;
Men — o, du har et dobbelt Hiem,
Og længe — skuer Haabet grandt —
Du begge dem skal eie.
Og Brødre, Søster samles her,
Og Venner og Veninder;
Den hele Flok har dig saa kiær,
Og Krandse til dig binder.
Og Frænder, min Johannes! med,
I Søskendes og Faders Sted,
Lykønske dig med Kiærlighed —
Og kiære gamle Minder.
Nu fylder Glasset, stemmer i
Til Bruds og Brudgoms Ære!
„Om tyve Aar — o, maatte vi
Ret alle samlet være”:
Fraværende, med Glædens Hu,
Og — de, som ei er til endnu!
Johannes! ha, hvad siger du?
Kan Skaalen bedre være?