Carl Heger
Januar 1836.
Januar 1836.
Min Melpomene atter mig
Henvinker fra de muntre Glæder
Til Kirkegaardens øde Steder;
Hun bag Cypressen sætter sig.
Jeg følger min Gudindes Vink
Med Harpen i den stille Time,
Da Klokkerne ved Midnat kime;
Jeg stemmer den ved Stierneblink.
I Lykkelige, som er vant
De røde Roser kun at plukke,
Og som i Elskovs kiælne Sukke
Blot eders Sorg og Veemod sandt!
O, glæder jer ved Cithrens Klang;
Jeg vil ei eders Taarer lokke.
Og I, letsindigkolde Flokke!
Bortvender Øret fra min Sang.
Men du, som mistet har en Ven,
Den du i Eensomhed begræder
Med Stirren paa de tomme Steder,
Hvor aldrig du ham seer igien!
Ved grønne Piil med Stammen huul,
Jeg letter dit og eget Hierte.
Naar Sangen tolker Støvets Smerte,
Da vorder Ormen Sommerfugl.
En Psyche, som vor egen Siæl,
Den sig mod Evigheden svinger
Paa Troskabs og paa Haabets Vinger;
Og Graven blier en Milepæl,
Et venligt Varsel paa vor Sti,
Men som ei Pilegrimmen skrækker,
Thi Runen siger, som den dækker:
End er ei Vandringen forbi.
„Hvem Sanger da begræder du?”
Ak, jeg min Ven begræder ikke;
Min Troskab kun i Taareblikke
Til Himmelen ham følger nu.
Ulykkelig var ikke han;
Et herligt Liv — det har han levet.
Hans Navn har Sandhedsgriflen skrevet
I Jordeslægtens Adelstand.
Thi Perle var han i sin Tid.
„Hvad var han? Statsmand? Kunstner? Digter?
Helt? kraftig Borger? Hvortil sigter
Beundringen? Hvad var hans Id?”
Han var en Ven, du stærke Mand!
Han elsked som sig selv sin Næste,
Han var en Ven i Ordets bedste,
I Ordets skiønneste Forstand.
Ja, Aandens Kraft paa svage Jord!
Du hører til dens bedste Skatte;
Men — Siælen som kan Aanden fatte,
Den Kraft er ikke mindre stor.
Og sieldnere jeg denne veed;
Thi Egenkiærlighed vil handle,
Men til Beundring sig forvandle,
Det kan kun reen Uskyldighed.
Den christelige Engledyd,
Som Kiærlighedens Kraft bevæger,
Den eied, dyrked min Carl Heger,
I den bestod hans Jordefryd.
Og derfor, mens min Mindeblok
Jeg reiser ham i Dødens Have,
Jeg veed, fra Nordcap indtil Trave
Begræder ham en Venneflok.
Naar Normænd kom til Bakkehuus
I vor Forenings skiønne Dage,
Og naar man Afsked skulde tage
Med Sletten ved det sidste Kruus,
Da trykte Heger deres Haand,
Mens Rahbek Afskedsharpen stemte.
Den ædle Danskes Broderaand.
Du stolte Bentzon! naar med Iil
Du kom, med Aandens store Gaver,
Fra dine Penge, dine Slaver,
Du trængte til Carl Hegers Smiil.
Som steds paa dine Venner skiendte,
Men stærkere kun Flammen tændte!
Du elsked og du agted ham.
Du ædle Thomas, som ei var
En vantro Thomas, thi du troede
Paa Adel, som i Hytten boede,
Drak Digter-Viin af ringe Kar!
I Smidstrup ved din Bondestak
Sad ofte Carl med dig saa silde,
Og takked dig for Høstens Gilde;
Og du var stolt af denne Tak.
Ja, selv ved Tydsklands fierne Spree,
Ved Velsklands mere fierne Tiber
Dyb Følelse den Broder griber,
Som ei skal meer sin Broder see.
En hellig Vennetaare flød,
Og over Marmoret sig bøie
O I, som mangen Fredag sad
I mangt et Aar med venligt Øie,
Med ham og mig — Fiirkløverblad;
Nu aldrig vi beundre meer
Det Lunes Kraft, hvormed han taled,
Og — smaat som Chodowieckis — maled
Sit Billed, fuldt af Characteer.
Den sidste Sommer, som var din,
Jeg paa en fremmed Ø dig favned.
Ak! ofte vil du vorde savnet
Af Laub og Birch og Seidelin.
Hos Christian sad jeg med min Ven,
Vi vandred ud, naar Dagen heldte.
Maaskee gienseer jeg lille Bælte,
Men aldrig — ak! — med Carl igien.
Fleersidigt, Carl! var dit Genie,
Ei skabt til Jorden at berige,
Det var det imodtagelige,
Som styrker med sin Sympathie.
En Stierne var du ikke selv;
Men fra det Nære, fra det Fierne
Stod Billedet af hver en Stierne
Med Blinken speilet i din Elv.
Først Skuepladsen var dig kiær,
Du elsked den i Ungdomsdage;
Dit skiønne Ansigt kunde tage
Let Minen, Trækket af Enhver.
Paa Fredensborg hos Rosing nød
Du sielden Fryd. Du saae ham træde
Paa Scenen til de Danskes Glæde,
Og du begræd hans Kunstnerdød.
Naar Mynster fra de Syge kom,
Og følte selv sig syg at være,
Men skiulte det for sine Kiære,
Da saae han sig i Hallen om;
Og fandt han da den gamle Ven,
Da smiilte han, glemt var hans Møie,
Thi Blikket i dit Venneøie
Gav ham sin Munterhed igien.
Ham grave paa sin Kobberplade,
Og jubled, naar af sorten Flade
Det skiønne Billede fremstod.
Med Holbøll du i Haugen gik,
De sieldne Planters fromme Pleier;
Og ret som blaae Forgietmigeier
Da blomstred eders egne Blik.
Du vakled ei ved Tidens Frist,
Du hylded ikke Modetonen,
Du æred dybt Religionen,
Og du tilbad den høie Christ.
At vorde Christi Tiener — o,
Det var din store, bedste Tanke!
Men modløst monne Hiertet banke;
Der mangled dig Selvtillids-Tro.
Elskværdige Beskedenhed
I Ubeskedenhedens Dage!
Ei med sig selv til Takke tage!
„Jeg veed, at jeg slet Intet veed,”
Som Socrates du sagde from.
Selv hialp du Andre med at lære,
Der længe Kirkens Hyrder ere;
Men selv du blot som Lærling kom.
Jeg end den ædle Münter seer,
Da han paa Bakkehuset søgte
Sin Lærling, og med Rahbek spøgte:
„Vi kan ham ikke lære meer.
Han nærmer sig sin Manddoms Aar,
Nu maa han ikke længer tøve,
Aflægge dristigt os sin Prøve.
Jeg ham den bedste Lykke spaaer.”
Men, Carl! du tog i Haugen Flugt,
Og syntes næsten, det var værre,
End Adam, nøgen for Vorherre,
Da nydt var den forbudne Frugt.
Du blev ei Præst. Med Siæl og Aand
Discipel til din Død at være,
Det var din Glæde, var din Ære.
Med Biblen døde du i Haand.
O du, som foer til Themsen hen,
Men kommer snart igien til Sundet;
Du, som har Gammel-Hellas fundet,
Du finder ei en gammel Ven.
Dit Øie, som saa venligt leer,
Men vædes, naar en Broder sukker —
Iblandt Etruskers Askekrukker
Ei Brøndsted finder Heger meer.
Hans Aske hviler selv nu hist
Paa Fredriksberg ved Kirkemuren;
Men næste Foraar vil Naturen
Den smykke med sin Rosenqvist.
Hans Been er lagt ved Rahbeks Been
Og ved den elskte Cammas Side;
Og, Lotte! — hisset staaer din hvide,
Din lille Marmor-Mindesteen.
Huldt var dit Liv, min Broder! huldt!
Du ønsked tidt med blide Blikke
Dig landlig Bo; den fik du ikke,
Men Gartner blev du ligefuldt:
I Aandens Hauge Gartner gik
Du der, hvor Christian Viisdom søger;
Næst Venner meest du elskte Bøger,
Og hvad du ønskte dig, du fik.
Og mange Traade der dig bandt.
Din Adler — I var Ungdomsvenner;
Din Fyrste fandt en ædel Tiener,
En Ven du i din Fyrste fandt.
Og han, der alt som Barn var din,
Han dig den sidste Ære viste:
Han stod som Biskop ved din Kiste,
Han fældte Taarer ved dit Skriin.
Ei nævner jeg med Navne nu
De sørgende, de tause Qvinder,
Ak! dine Dages troe Veninder,
Som med din Død bedrøved du;
En dybtnedbøiet Søster dog
Har Mindesangen ei forgiettet.
Og hende heller ei, som fletted
Dig Krandsen til dit Kistelaag.
Saa sov da vel! Min Harpe lød
Ei her som Suk fra saaret Hierte;
Din Afsked volder ingen Smerte,
Skiøndt vel vi græde ved din Død.
O, den var skiøn! Sødt sov du ind
Med Biblen i dit stille Kammer.
Da Døden slukked dine Flammer,
Stod Haabet i det sidste Skin.