Her er deiligt, min Prinds! En Udsigt yndig, og Skoven
Sval, og den stigende Vold vidner om Oldtidens Borg.
Stod kun af Agerkaal der ikke saa meget paa Marken.
See kun det Ukrudt der, Klinten som bølgende Guld!
„Digter! saa kiender endnu du saa slet den lønnende Rapsæd?
Lilien og Rosen er vel al din Poet-Botanik?”
Mange Blomster jeg kiender, jeg kiender Rugen og Hveden,
Boghved, Havren og Byg, Hørren selv kiender jeg grandt.
„Men ei Rappen?” Nei! den Urt maa opfundet være,
Siden min Landbrug jeg lærte paa Frederiksberg.