Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Danemark har ingen Klipper, ingen gamle Borgruiner,

Ingen Flod, hvori sig Muren speiler, medens Stormen hviner;

Danemark har grønne Bakker, har et yndigt Sommerslot,

Skyggelunde, hvorom Havet bælter sig saa mørkeblaat.

Slottet er ei faldefærdigt, som et halvforraadnet Gierde:

Stærke Fløie staae paa Fladen, bygt af Frederik den Fierde.

Frederik den Siette nyder der den hele Sommerpragt,

Og hans gamle Slotsforvalter er, som Slottet, vel ved Magt.

Gode gamle Slotsforvalter! ei du er i Alder steget

Slet saa høit, som selve Borgen; men der mangler ikke meget.

Siette Christians Buegange, hvori nu du har din Vraa,

Reiste sig vel ikke længe, før dit Øie Lyset saae.

Bakken med de grønne Lunde, som dig gav din sieldne Styrke,

Gav din Adam Skialdekunsten, lærte ham Apol at dyrke.

Gierne nu skal Harpen klinge paa din Dag, os dyrebar;

Men — hvad skulde jeg vel ønske Oldingen, som Alting har?

Sundhed? Ingen Bonderose stærkere med Sundhed brænder;

Kraft? O, der endnu er Kræfter nok i dine runkne Hænder.

Velstand? Alt, hvad du behøver, i din Eie vel jeg veed,

Og det Allerbedste, Fader! — en beskeden Nøisomhed.

Venner? du har ægte Venner, som kun paa dit Bedste tænke,

Glade ved at du din Tillid, ædle Olding! dem vil skienke.

Alle Danske ynde Gubben, som paa Sommerbakken boer,

Og din gode Konge lønner dig med mangt et skiemtsomt Ord.

Dine Børn — ak, Gud! Sophia kaldte tidlig Dødens Engel;

Hos sin Moder — — Over Graven gynger hvide Liliestængel.

Intet Lys er uden Skygge; Fader! græd i Mørket ei,

See, igiennem muntre Roser slynger sig din Oldingsvei.

Alt, hvad altsaa jeg kan ønske, Alt, hvad der mig er tilbage:

Skienk, Alfader! denne Gubbe mange slige Vinterdage,

Lad som Brud og lad som Brudgom sine Børnebørn ham see,

Og lad længe Sundhedsrosen voxe midt i Vintersnee.