Julesang
1812.
1812.
I Hedenold, naar Sneens hvide Klæde
Bedækte Strand og Field og Dal,
Da samled sig Dankæmperne til Glæde
I Leires lune Kongesal,
Og brune Miød, og Saft af Korn
Til Randen fyldte gyldne Horn.
Og Alt var Mulm; thi Solen under Havet,
Som nu, til Hvile tid lig gik,
Naturen stod i Skumringen begravet,
Bestraalt af Stierners blege Blik .
Da knittred frem paa Gulv et Baal,
Som speilte sig i Heltestaal.
Og Kongen bød: for Thor et Bæger bringe,
Og et for Odin, et for Frei;
Og Bønnen steg paa Skialdekunstens Vinge:
„Livsvangre Sol! forlad os ei;
Naturens Lys! tilbagevend,
Og Norden dine Straaler send.”
Og Straalen kom, og Lysets hulde Lære
Udbredte sig i mørke Nat,
Og Harpen klang til Kiærlighedens Ære:
„Nu Lyset har os ei forladt;
Nu voxer Trøst i Vel og Vee,
En Vinterblomst bag kolden Snee!”
Du hulde Juul! vor Barndoms søde Minde!
Har Somren vel, som dig, en Fest?
Dit Smiil har lært al Grumhed at forsvinde,
Nu er kun Glæden Offerpræst.
Du dæmped Hedenskabets Gru,
Dets gamle Venskab giemte du.
End elskes vi, som før i Fædres Dage;
Fostbrødrelauget skal bestaae.
For Fredrik nu, som fordum for Rolf Krage,
Skal Hornet rundt om Bænken gaae,
Og for Maria dyrebar,
En Dagmar for sin Valdemar.
Og høit skal og det gamle Hurra hvine
I Sky for dig fra Axelstrand,
Vor Freia du, vor elskte Caroline,
Skjoldungens Fryd, vor Lilievand!
Op, Brødre! hæver fyldte Kruus:
Vort Danmark og vort Kongehuus!