Til Kammerherre Juel paa Thorseng
Sommeren 1812.
Sommeren 1812.
Naar kiækt paa de forvovne Planker
En Viking pløier salten Sø —
Hvor glæder det ham kaste Anker
Ved græsbevoxet, frugtbar Ø,
Som qvæger Havets trætte Mand
Med Straalen af sit ferske Vand!
Det hvide Seil han gierne bytter
Med Tag af Skovens grønne Ly,
Hvor Velstand reiser sine Hytter
Og hører fiernt kun Dybet gnye;
Hvor gyldent Ax paa Stormens Vei
Kun gynges let, men knækkes ei.
O, stolt det er, at Bølgen tvinge.
Dans Ære groer paa Havets Mark;
Men mægtigt ryster Niord sin Vinge,
Og knuser Eeg, som skiøre Bark.
Hvor Skummet skiuler Heltens Been —
Staaer ingen Blomst, ei Bautasteen.
Derfor med Længsel over Søen,
Om Værget hamrer nok saa fast,
Seer danske Søgut hen til Øen,
Mens diærvt han staaer ved høien Mast.
Hist aabner sig en elsket Havn,
Og smiler: skierm din Fødestavn!
De danske Øer stod i Fare,
Da Juel gav Agt paa Stormens Brag;
Men han forstod dem at forsvare,
Og Fienden veg paa knuste Vrag,
Og Niels til Ære hvirvled smukt
Sig Røgen høit fra Kiøgebugt.
Da malte Kongen: „Danmarks Eden
Laae sikkert bag sin Engels Sværd,
Hans Kiækhed takke vi for Freden,
Han er en Deel af Landet værd.
Han er en Thor i Heltespil,
Thors Eng skal høre Helten til.
Den skal hans Børn i Freden dyrke,
Og høste Frugt i sene Tid.
Thi hellig, som en Kæmpes Styrke,
Er Agerdyrkers vise Flid.
Naar Muren er om Haven lukt,
Maa Haven bære saftig Frugt.”
O, Held dig, Søn af gamle Stamme!
Du opfyldt har Dankongens Ord.
Paa Thorseng Juel er steds den Samme:
En Lyst, en Hæder for sit Nord.
Du lærte Danmarks hulde Ø
At pryde Juelers Heltesø.