Sang for det kongelige kiøbenhavnske Skydeselskab
paa tredie Juledag 1811.
paa tredie Juledag 1811.
Sildigt i Riddernes dæmrende Tider
Munken i Klosteret Krudtet opfandt.
Riflerne knalded fra Fæstningens Sider,
Ridderen studsed, og Borgeren vandt;
De stærke Kartover i dristige Færd
Beskyttede Arnen mod Landser og Sværd.
Huset laae trygt bag de rygende Volde,
Fienden med Skræk og med Nederlag veg.
Fredens Indvaaner kan Dysten udholde,
Uden at gaae i den fegtende Leg.
Ei længer han skialv for den hielmdækte Mand,
Selvstændig han blev, og han grunded en Stand.
Mangen en Seier har Borgeren vundet,
Værdig at staae i Bedrifternes Rad:
Florens, Venedig og Genua grunded
Al deres Hæder og Magt paa en Stad.
Den mægtige Hanse forbunden og kiæk
Var Flodernes Dronning og Havenes Skræk.
Mellem Bedrifternes glimrende Stæder
Navner og Fama dit hellige Navn,
Dig, som den baltiske Skumbølge væder,
Øernes ædelste Steen: Kiøbenhavn!
Thi Danmark blev reddet ved Borgernes Blod,
Og Stormgaden vidner om Fædrenes Mod.
Glade vi hædre den sigtende Riffel,
Klinke til Riflernes jublende Fest.
Saga skal tegne med straalende Griffel
Hver, som for Danmark blev Valhallas Giest.
I Freden vi øves med broderlig Lyst,
I Krigen vi træffe det fiendtlige Bryst.
I, som huldsaligt i Dag er tilstede,
Venlige Fyrster ved borgerligt Bord,
Danmarks og Anguls og Norriges Glæde,
Frederiks Frænder, og Sønner af Thor!
For Christian, for Ferdinand lyde vort Raab,
For Nutidens Stierne, for Fremtidens Haab!