Sang
i Anledning af
i Anledning af
det Dramatisk-Litteraire Selskabs Fyrgetyveaars-Fest.
det Dramatisk-Litteraire Selskabs Fyrgetyveaars-Fest.
Den 22de November 1820.
Den 22de November 1820.
Nu hæver Røsten til Høitidssang!
En mærkelig Dag vi prise:
Vort Samfunds Fødsel ved Bægerklang
Skal mindes ved lystelig Vise.
Vort Samfund blomstred i fiirti Aar,
Og endt er endnu ei dets Sommer;
End kneiser det frisk, som en Skov i Vaar
Med Bøgestammer og Blommer.
Tidt Bladene faldt til Træets Fod,
Og mange Violer forsvunde;
Men vissen er end ei den gode Rod,
Hvorfra de Kræfter udrunde.
Saa stander Skoven ved Jægersborg,
Og ei sin Husvalelse negter.
Skiøndt Glæderne vexlede tidt med Sorg,
Og Slægterne vexled med Slægter.
End slynger sig Bækken i Engens Barm
Med Voverne tidlig og silde,
End sprudler som for med sin Sølverarm
Sanct Kirstens hellige Kilde.
En Kilde mangler vort Samfund ei;
Fra Mundingens mosgroede Stene
Den bryder sig giennem Kiarminderne Vei,
Og blinker som Hippocrene.
Den sødt besiæler for Kunst vort Sind,
Og hæver os til Parnasset,
Den farver i Aften med Ild vor Kind,
Den funkler med Perlen i Glasset.
Op, Brødre! priser vort Samfunds Vaar
I Festens livsalige Halle.
Naar atter det fylder de fiirti Aar,
Da ere vi Gubber alle.
Vort Samfund stande som Skoven hist,
Tidt ny, og dog altid den samme,
Med yndige Blade, med frisken Qvist,
Men med en urokkelig Stamme!