Sang for det Dramatisk-Litteraire Selskab
Den 7de Juli 1820.
Den 7de Juli 1820.
At frydes i Thalias Tempel,
Fremstille Masken som Exempel,
Er vist en herlig Tidsfordriv;
Men altid skiule sig bag Masken,
Og aldrig blotte sig ved Flasken,
Det er en farlig Tidsfordriv,
Som skader virkelige Liv.
Opmærksom være snild Betragter
Af Menneskets og Lykkens Fagter,
Vi lære giennem Kunstens Glar;
Men kiende Folk, fra Gud til Fanden,
Indbyrdes fremmed for hinanden,
Der er: at kiende Himlen klar,
Og være selv paa Jord en Nar.
Derfor maae vi ei altid spille,
Ei steds kun Noget forestille,
Ei sværte Bryn, ei sminke Kind,
Men sidde — ganske uden Sminke —
Hvor lystige Pocaler vinke,
Med ærlig t og oprigtigt Sind
I Venlighedens Rosenskin.
Vi har ei Vinter nu, men Sommer;
Saa bier da, til Høsten kommer,
I Muser hist for Maske, Dolk!
Apollo bør ei heller glemmes;
For Bacchus skal en Qvad istemmes,
Thi han er Hjertets sande Tolk,
Og han giør os dog først til Folk.
Mens Rosen blusser, Zephir leger,
Bekrandser Venskabs fulde Bæger,
Og siunger høit, som Fuglen smukt:
Vort Samfund staae, soin Field i Voven,
Det blomstre frisk, som Danerskoven,
For ingen bolde Brødre lukt,
Med Sommerblomster, Vinterfrugt!