Afskedssang til Pram
Den 10de April 1820.
Den 10de April 1820.
Vi siunge til Afsked en lystelig Qvad,
I den sig ei Veemod skal blande.
Snart atter til Absalons ældgamle Stad
Herr Christen sin Snekke laer stande.
En Olding i Alder, en Yngling i Blod.
Ei Havet forfærder hans driftige Mod.
Han henter hos Rosmer det gyldne Skriin,
Saa vender han atter tilbage;
Thi tømmer et Bæger med liflige Viin
Til Velfart for Sangerens Dage!
Skybladner ham føre paa herlige Sø
Fra Indiens Øer og til Daniens Ø!
Hvad har han at frygte, som vandt ved sin Sang
De Guder og alle Gudinder?
Ham Bragi vil glæde ved Eegharpens Klang,
Imedens han Guldskrinet finder,
Om Snekken de Havmøer boltre sig trindt,
Rosiner, den Niding, skal springe i Flint.
Saa reis da, vor ærlige, kraftige Skiald!
Mens Haabet betvinger vor Smerte.
Vend atter tilbage til Herthalunds Hal,
Du Ven med det ædelske Hierte!
Med Egeløv krandser den kiærlige Flok,
Værdige Digter! din sølverne Lok.