Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Hvad? atter nu en Grav? Knap jeg forlader

Den Høi, bestrøet med Blomster og med Sand,

Der hyller ind dit Støv, min anden Fader!

Saa staaer jeg atter brat for Gravens Rand.

Hvo giemtes taust i Hvælvingen derinde?

Et Mønster for sit Kiøn, en tro Veninde.

Tal ei om hendes Dyder, Famas Tunge!

Da handler du den Fromme kun imod,

Thi, elsket af de Gamle med de Unge,

Det hende steds var nok, at være god,

Liig Duggens Perler, der i heden Sommer

Fra Himlen synke først, naar Mørket kommer.

Men han, som seer i Mørket fra det Høie,

Han saae din Færd, og glædte sig, som du;

Og Kiærligheden i dit brune Øie

Er ikke død, fordi den ulmer nu:

Forklaret og foreent vi hisset skue

Din Guddomsgnist med Evighedens Lue.

Og næste Vaar vil vi paa Graven sætte

Violens dunkelblaa, beskedne Dusk;

Men ei Stedmodersblomsten, Henriette!

Din Høi beklæde tør med brede Busk,

Thi mere moderligt i Vel og Smerte,

End dit, slog intet ægte Moderhjerte.

Dog ei for Dine blot din Godhed brændte,

Du glædte dig med dem ved ædel Daad,

Og du en Moder var for Hver, du kiendte,

Hialp trolig dem med Bistand og med Raad.

Den Glade favned du med Venskabsvarme,

Men ei din Favn var sluttet for den Arme.

Og derfor aldrig glemme vi dit Minde,

Skiøndt nu dit Støv vi dække maae med Jord.

Hvo sad, som du, beskeden, ganske Qvinde

Med huuslig Syssel ved det lille Bord?

Og dog — dog i din Aand erkiendtes atter,

At du var Kirsteins Hustru, Cramers Datter.

Du stille Hauge, hvor hun trofast vandred,

Liig fromme Moder i Luises Sang,

Du, som med Vintren har dit Blik forandret,

Med kolde Dug paa visne Blades Hang!

Ryst Taaren ned, og sørg: den Gode bygger

Ei Hytten meer i dine Sommerskygger.

Hvordan? den Barm, som høi og ufortrøden

Var varm for alt det Gode, Siælen saae,

Det bløde Hierte hærdet er af Døden,

Saa at det meer ei kunde kiærligt slaae?

Nei, Elskte! slipper ikke Haabets Anker:

Det banker hist, hvor Jesu Hierte banker.