Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Den Kreds, hvor nu du har dit Sæde,

Det er et Slægt-, et Vennelag;

Vi alle, Moder! høit os glæde

Her paa din elskte Fødselsdag.

Af Fryd og Kiærlighed til dig

Høit vore Stemmer hæve sig.

Thi Venlighedens milde Dyder,

Uskyldig Gudsfrygt, Munterhed,

Det er de Smykker, som dig pryder,

Og som vi alle glædes ved;

Beskeden, huld og tækkelig

Du samler Glæden rundt om dig.

Du deler Venners Fryd og Smerte,

Thi varm og aaben er din Aand;

Du rækker med et velmeent Hierte

Den Hielpeløse tidt din Haand.

En talrig Flok vil følge med

Og græde ved dit Hvilested.

Men seent skal de og Venskab græde,

Blandt os du længe her skal gaae,

Og hvor du, Hulde! er tilstede,

Skal Fryds og Venskabs Throne staae,

Og mange Aar med fulde Maal

Vi drikke som i Dag din Skaal!