Cantate
den 2den April 1802.
den 2den April 1802.
Chor.
Det er Danmarks Høitidsdag,
Dandser, I Piger!
Synger, I Mænd!
Toner, I Harper!
Blusser, I Helte!
Det er Danmarks Høitidsdag.
Een Stemme.
I Retfærds Herredom, i Elskovs Arm,
I Oliegrenens Skygge
Den Danske sad,
Mens rygende det vaade Blodflag vaied,
Hen over Sydens lunkne Liig.
Reen var vor Himmel,
Reen og blaa;
Thi med sin Vinge vifted Fredens Engel
Al Røg og Damp fra milde Dyders Sphære.
Da skuled Kampens blodbestænkte Søn
Til Danerkongens Have;
Og gusten Avind laante ham sin Fakkel,
Der knittrede med Helveds Svovellue.
Da flygted Fredens Genius og græd.
En anden Stemme.
Men sagte Tordner lød, og Jorden bæved,
Og mosbegroede Bautastene rasled,
Og Oldtids siunkne Gravhøi hæved sig.
Da traadde Skiold og Frode
Og Svend og Knud og Valdemar
I Kobberbrynier op, og viste frem
Rustpletterne af Blod paa Sværd og Skiold —
Og svunde.
Og i de gothiskmørke Hvælvinger
Vildt flagred af sig selv det gamle Banner,
Som svæved over Heltens Been.
Og Sværdet klirred høit og lydeligt
Fra Christian den Fierdes Kobberkiste.
Og tæt ved Tordenskiolds Capel i Stranden
Lød vildt forvovne Havfrues Sang.
Og Stenen løsnedes om Gravene
Hvor Jueler laae;
Og Hvidtfeld svæved smilende, forklaret,
Indhyllet i en giennemsigtig Taage,
Favn imod Favn, med sine Heltebrødre
Paa Kongedybet.
Chor.
Vi følte dem virke, de elskte Maner;
I Tøihuset hvisled de gamle Faner,
En underlig Aand steeg fra Himmel til Jord,
Og svæved over Nord.
En Stemme.
Da vaagned Thor,
Og spændte om sin Lænd det stærke Bælte
Af Biørnesener.
Med Broderaand han hærdede sit Skiold,
Med Tapperhed han hvæssede sit Glavind,
Med Jernet af sin Hammer rørte han
Hver Danskes og hver Normands Bryst,
Og gød sin Helteild deri, og smiilte.
Nogle Stemmer.
Og Danmark og Norge smiilte!
Stærkt Chor.
Freidigt smiilte
Det kiække Nord;
Til Vaaben vi iilte
At glæde Thor.
Piger.
Da runde vore Taarer stride,
Da blegned vore Kinder hvide,
Da mangled vore Læber Ord
Til Gud for eder og for Nord.
Koner.
Og skiælvende med ængstlig Smerte
Vi knælte ned, mens kiækt I stod,
Bortrevne fra vort ømme Hierte,
I Røg, i Damp, i Brødres Blod.
Mande-Chor.
Kiærlighed kommer fra Gud,
Kiærlighed lovsiunger Qvinde og Mand;
Men Kiærlighed viger for Ærens Bud,
Alt offre vi Konge og Fædreland.
En Stemme.
Hvad sang I raske Skarer?
Gientager høit i Dag
Een af de simple, diærve Sange
Som lød paa Eders Læber, medens I
Koldt vented Kampens Fare?
Almindeligt Chor.
Vi alle dig elske, livsalige Fred! o. s. v.
Solo.
Ja han kom som Nordhavets Bølge,
Fraadende Fienden frembrød;
Stolt af sin Vælde, tryg af sit Følge,
Vilde han Heltenes Død.
Men fra Danmarks gamle Vrag
Udbrød et græsseligt Vaabenbrag.
Da styrted hans Mast,
Og hans Hierte brast,
Og den Bølge, der ligned hans stolte Mod,
Blandte sig nu med hans Blod.
Chor.
Det er Danmarks Høitidsdag,
Dandser, I Piger!
Synger, I Mænd!
Toner, I Harper!
Blusser, I Helte!
Det er Danmarks Høitidsdag.
En Stemme.
Men hvilke Suk og hvilke Sørgetoner
Indblande sig i Glædens Jubelchor?
Ha, stille! stille!
En Skare hvide Piger nærmer sig
Med Liliekrandse om de fagre Lokker,
Med tunge Taarer i de siunkne Blik.
Den lyder svævende og dæmpet,
Den sørgelige Sang,
Ledsaget mildt af Harpetoner!
Unge Piger.
Elskovs Rosenkiæder
Mildt sig om os vandt;
Livets Saligheder
Smilende vi fandt.
Favn mod Favn vi bæved,
Ved de Elsktes Bryst;
Maanen blid sig hæved,
For at see vor Lyst!
Danmarks Ære vinkte,
Søens Torden gialdt,
Krigens Lynild blinkte —
Smilende de faldt.
Sød er Gravens Slummer;
Ingen Klagelyd!
Kort er Jordens Kummer,
Evig Himlens Fryd.
Pludseligt Chor af de Henfarnes Maner,
ovenfra
Fra det himmelblaae, klare, usynlige Hiem
Hører vor Røst:
Ingen Glæder kan ligne dem,
Som fylde nu vort Bryst.
Elskte! blidt I ad Banen gaae,
Og glemmer ei vort Minde.
Høit over Stiernernes hvalte Blaa
Skal Kiærligheds skiønnere Sol oprinde.
Brødre! o det er sødt, at døe
For elskte Land og for elskte Mø.
Held os, at vi udgød vort Blod!
Ved Thronens straalende Fod
Lønner den retfærdige Jehovah
Kiærlighed og Mod.
Fred være med eder! Halleluja!