Høitidssang
for Kronprindsens Livcorps i Anledning af
for Kronprindsens Livcorps i Anledning af
den 2den April 1802.
den 2den April 1802.
Sving dig, glade Sang! fra Jorden,
Høit til Himlens hvalte Buer,
Tolk den Lyst, som hæver Norden,
Som hvert Hierte giennemluer.
Lad vor Glædes Samklang ligne,
Fulgt af tusind Harpers Lyd,
Seraphchorene, som signe
Himlens Salighed og Fryd.
Jubler! jubler! jubler! jubler!
Vildt vor Glædes Torden brage.
Hellig, hellig, hellig, hellig
Er du, saligste blandt Dage!
Thi med Evighedens Runer
Skreves du, med Helteblod.
Toner, Zinker og Basuner!
Toner Danmarks Kæmpemod.
Unge Piger! unge Qvinder!
Iler til de Dødes Have,
Plukker Glemmigei, og vinder
Krandse om de store Grave.
Tab jert Løv, I Egeskove!
Spred det, Storm! paa Danmarks Hav,
Pryd, Natur! den stolte Vove,
Som blev Danerheltens Grav.
Ingen Graad i sorgfuldt Øie
Følge Kampens blege Sønner.
Held dem, Held dem! hist den Høie
Tapperhed og Mod belønner.
O, hvor skiønt, hvor stort, at værge
For din Ære, Fædreland!
Den skal staae, som Jordens Bierge,
Mens der er en Dannemand.
Oldtids Kæmpehøie siunke,
Danmarks Daad blev glemt paa Jorden;
Dag! som en electrisk Funke
Rystede du atter Norden.
Oldtids Aand og Oldtids Ære
Skienktes atter os ved dig.
Derfor, store Dag! du være
Evig uforglemmelig.