Nat. Intet uden Sand og Luft, Maanen midt paa Himlen.
Caravanen
kommer langsomt dragende og synger.
Giennem Dagens Hede, giennem Ørkens Sand,
Freidig hiem vi atter drage til vort Land,
Hiem en sielden Rigdom bringe vi, saa froe:
Tilfredshed i Hiertet, Fromhed, Sieleroe.
Allah! leed dit Folk til Palmetræets Rod,
Bring os kiølne Kilder, styrk Kamelens Fod.
Dagens Lue svandt og Duggen falder blidt;
Kiøler Sandets Hede under Mulens Skridt.
Underlige Nat! Kun idel Luft og Sand;
Midt paa Himlen Maanen i sin stille Brand.
Huldt den for os lyser; under Duggens Regn
Fryder os Prophetens skiønne Himmeltegn.
Mahoms Maane leder sikkert til vort Hiem.
De drage videre.